Skanderborg har brug for flere uddannelsesmuligheder

Foto: Redaktionen.
Profilbillede
dato

I Skanderborg går det fremragende for erhvervslivet og virksomhederne drøner derud af. Derfor er det faktisk svært for virksomhederne i Skanderborg at rekruttere tilstrækkeligt med arbejdskraft. For de unge nyuddannede er det nemt at få arbejde, men uden kompetencer på ens CV står man i en træls situation.

”Det vil gøre en kæmpe forskel, hvis vi i Skanderborg kunne tilbyde flere faglige uddannelser i vores campusmiljø i Højvangen. Der er mange unge, som helst vil blive boende, og hvor udsigten til at flytte eller pendle netop udskyder beslutningerne om fremtiden.” Sådan siger Susan Kronborg og Tage Nielsen fra Radikale Venstre.

Derfor vil man nu gøre en stor indsats for at kunne tilbyde flere faglige uddannelser, som også er kendt som EUD-uddannelser.

Det foreslår Radikale Venstre at man gør gennem kommunalt og nationalt samarbejde.

”Vi vil i Radikale arbejde på at øge antallet af pladser og anskaffe et bredere udsnit af forskellige andre fagmuligheder. Vi skal holde på vores virksomheder.”

Frygten er naturligvis at virksomheder må flytte afdelinger fra Skanderborg fordi det ikke er muligt at få den nødvendige arbejdskraft i byen.

Der er også lavet forslag om at koble unge sammen med virksomheder allerede når de er færdige med gymnasiet for at øge muligheden for at de lander et job.

Kilde: Redaktionen