Faglig konsulent med juridiske kompetencer

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Arbejdsmarked og Social søger en kompetent og fagligt funderet konsulent med juridiske kompetencer.

Som faglig konsulent bidrager du til at styrke det juridiske grundlag, som er afgørende for at lykkes med kerneopgaven om at få borgere i eller på vej i beskæftigelse.

Du skal kunne skabe helhed og sammenhæng på tværs af lovgivninger og være i stand til hurtigt at sadle om, når opgaven kræver det. Du skal derfor også være god til at bevare roen og overblikket, da hverdagen kan være tempofyldt.

Du bliver en del af politisk ledet organisation, hvor der er stor opmærksomhed på området.

Dine primære arbejdsopgaver vil være

  • selvstændig ansvarlig for udførsel af opgaven med regres (forventes at udgøre 1/3 af stillingen)
  • juridisk vejledning og sparring til faglige koordinatorer/ledere på tværs af lovgivninger i Arbejdsmarked og Social
  • juridisk understøttelse ved generel regelfortolkning
  • bistå ved behandling af klager over sagsbehandlingen og afgørelser
  • ledelsestilsyn
  • løbende opdatering på og implementering/videreformidling af lovændringer og principafgørelser

Din profil
Det er et krav, at du har kendskab til lovgivningen på beskæftigelsesområdet og forstår at formidle kompleks lovgivning på en let forståelig måde.

Derudover forventer vi, at du har
  • erfaring med de grundlæggende sagsbehandlingsprincipper indenfor forvaltningsloven, offentlighedsloven og retssikkerhedsloven
  • viden om og gerne erfaring med sagsbehandlingsprocesser
  • gode skriftlige og mundtlige formuleringsevner
  • blik for implementering af jura i praksis også på tværs af afdelinger

Vi tilbyder
  • en arbejdsplads præget af høj faglighed, hvor du har mulighed for at få stor indflydelse på udvikling af den faglige praksis på området
  • et godt arbejdsmiljø, hvor samarbejde og fælles opgaveløsning på tværs af hele Arbejdsmarked og Social og med øvrige relevante afdelinger er i højsædet
  • en god og respektfuld omgangstone og en dagligdag, hvor godt humør spiller en stor rolle
  • en arbejdsplads, der lægger vægt på gensidig fleksibilitet
  • åbent kontormiljø med et dynamisk arbejdsmiljø præget af engagement og videndeling
  • sundhedsordning

Løn, arbejdstid og arbejdssted
Tiltrædelse hurtigst muligt.

Den ugentlige arbejdstid er 37 timer.

Lønnen fastsættes i henhold til gældende overenskomst og forhandles med forhandlingsberettiget organisation med udgangspunkt i kvalifikationer og erfaring.

Arbejdsstedet er Skanderborg Fælled 1, 8660 Skanderborg.

Ansøgningsfrist
Ansøgningsfrist er søndag den 14. april 2024.

Første samtalerunde finder sted mandag den 22. april og anden samtalerunde finder sted onsdag den 24. april.

Yderligere oplysninger
Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen, kan du kontakte afdelingsleder, Marianne Woldemar, på telefon 51 46 34 58.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, hvor du har lagt vægt på konkrete kvalifikationer og erfaringer med ovennævnte arbejdsopgaver.

Send din ansøgning via knappen ”Søg stillingen”.

I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Skanderborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Arbejdsmarked og Social, Skanderborg Fælled, 8660 Skanderborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6017369

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet