Lisbeth Holm fra Skanderborg modtog fredag den 3. december årets handicappris, fordi hun har formået at gøre noget, som mange andre fortsat kæmper med - nemlig at tackle stemmerne.
Dette gør hun ved blandt andet at sætte sig til at strikke, lave puslespil og indimellem også ved at lytte til lydbøger.
Stemmerne, som Lisbeth ofte hører, er der fra hun slår øjnene op om morgenen, til hun lukker dem igen om aftenen. Her kan de både snakke til hende, sige hvad hun skal gøre og ikke skal gøre og endda blive ubehagelige overfor hende.
For Lisbeth er det dog ikke noget, hun bliver overrasket over, da de som årerne er gået er blevet mere eller mindre en permanent del af hendes hverdag. Hun har dog endelig formået med lidt hjælp at få kontrol over stemmerne således, at det er hende som har styringen over dem og ikke omvendt.
Hun fik derfor også overrakt ‘Handicapprisen 2021’ for sin store engagement for slet ikke at tale om den hårde indsats, hun har ydet igennem de sidste år. Her har hun som stemmehører været med til at skabe en forståelse og en tolerance hvad angår psykiske problemer.
Fik hjælp til problemerne
Lisbeth har dog ikke altid haft stemmer i hovedet, der fortalte hende forskellige ting. De kom først efter en bypassoperation, som Lisbeth fik foretaget tilbage i 1993, da hun blot var i 30’erne. Dette var en meget voldsom oplevelse for hende, hvilket førte til, at hun udviklede en form for dødsangst.
Hun har dog sidenhen arbejdet med Trevor Eyles, en britisk mand som viser sig at være Danmarks første stemmehører-konsulent. Det er også igennem dette samarbejde, at Lisbeth fik en bedre indsigt i, hvordan hun skal tackle stemmerne på.