BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du administrativ medarbejder, og skal du med på holdet hos Minksekretariatet, 2. instans, i Skanderborg?
Så er det dig, vi er på udkig efter! Vi mangler en administrativ medarbejder, hvor fokus er på at bistå med administrativ ekspertise i behandlingen af vigtige klagesager.
I slutningen af 2020 blev alle landets mink slået ned, og det blev besluttet, at minkerhvervet og dets følgeerhverv skal modtage erstatning for deres tab. Vores opgave er at betjene sekretariaterne for Overerstatnings- og Taksationskommissionerne og bistå dem med at behandle klager over erstatningsopgørelser truffet af første instans. Det er her, vi har brug for dig!
Om rollen
Vi søger en administrativ medarbejder, der skal bistå sekretariatets jurister og økonomer med at behandle klager over erstatningsopgørelser. Du bliver en del af et velfungerende sekretariat under opbygning, der består af jurister, økonomer, administrative medarbejdere, teamledere og en sekretariatschef. Sammen arbejder vi for at nå i mål med de komplekse klagesager inden for de tidsmæssige rammer.
Vi har fokus på høj kvalitet og et godt sammenhold. Det gode arbejdsklima er vigtigt for os. Her arbejder du 37 timer om ugen med betalt frokostpause, flekstid og adgang til fitnessfaciliteter. Efter din opstart kan der blive mulighed for hjemmearbejde med fokus på at skabe et fleksibelt arbejdsliv.
Dine arbejdsopgaver
Hos os vil du skulle løse en række opgaver i samarbejde med vores anden dygtige administrative medarbejder.
Dine opgaver vil blandt andet bestå af følgende:
- Generel administration
- Oprettelse og kvalitetssikring af klagesager
- journalisering og sagsbehandling i WorkZone
Om dig
Du er kontoruddannet – gerne med speciale i offentlig administration – og med nogle års erfaring. Det er en fordel, hvis du har arbejdet i Workzone. Du er grundig, selvstændig og proaktiv i dit arbejde. Vi lægger stor vægt på dine gode samarbejdsevner, dit gode humør, og at du brænder for at levere en god service.
Derudover ser vi gerne, at:
- Du har sproglig og grammatisk skarphed.
- Du har lyst til at lære nye ting og er klar til at lære af de erfaringer, du gør dig.
- Du trives med, at der ikke er noget ”plejer”, og du har lyst til selv at være med til at sætte dit præg på dine arbejdsgange.
- Du trives med forskelligartede opgaver.
Løn og ansættelsesforhold
Vi forestiller os, at du starter hos os den 15. august/1. september 2024, men vi er indstillet på at vente på dig, hvis der er et godt match mellem os.
Ansættelsen sker efter gældende overenskomst mellem den relevante faglige organisation og Finansministeriet. Lønmæssig indplacering sker på baggrund af erfaring og kompetencer.
Arbejdsstedet er Danmarksvej 26, 8660 Skanderborg.
Yderligere information
Du kan få mere at vide om stillingen hos Sekretariatschef, Birgitte Østergaard Simonsen på tlf. 30125237.
For spørgsmål om personaleforhold, kan du kontakte Rekrutteringspartner, Sunniva Isaksen på tlf. 61554856
Ansøgning
Send dit CV og eksamensbeviser til os allerede nu, da vi afholder samtaler løbende.
Du kan senest søge stillingen den 23. juni 2024 kl. 23.59.
Minksekretariatet ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende danske samfund. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Du kan læse mere om Minksekretariatet på https://www.minksekretariatet.dk/
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Skanderborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Trafikstyrelsen, Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6065343