Administrativ medarbejder til Genoptræningsvisitationen i Fagsekretariatet Sundhed, Omsorg og Handicap
Fagsekretariatet Sundhed, Omsorg og Handicap søger en medarbejder til at løse administrative opgaver, primært i tilknytning til vores Genoptræningsvisitation. Derudover vil der være andre administrative opgaver du skal understøtte i Fagsekretariatet i samarbejde med øvrige administrative kollegaer.
På genoptræningsområdet bliver din opgaver primært:
- at sikre at de administrative og økonomiske opgaver håndteres i journalsystemer
- at understøtte skriftlige korrespondancer med borgere og samarbejdspartnere
- besvare telefoniske henvendelser fra borgerne og samarbejdspartnere
Du kommer til at indgå i et tæt samarbejde og sparring med vores genoptræningskonsulent omkring opgaveløsningerne i hverdagen.
Vi leder efter en medarbejder der er skarp og effektiv i løsningen af en række administrative opgaver. Du skal være god til at kommunikere og have lyst og evne til at sætte dig ind i borgerens situation, så vi hjælper borgeren bedst muligt.
I Fagsekretariatet Sundhed, Omsorg og Handicap skal du bidrage til øvrige administrative opgaver som eksempelvis regningsbetaling, håndtering af abonnementer og devices, m.m.
Du kan i høj grad selv tilrettelægge dine opgaver, men vil også indgå i et bredt samarbejde med genoptræningskonsulenten og kollegaer.
Vi forestiller os, at du har
- en relevant administrativ uddannelse (kontoruddannelse, administrationsbachelor eller lignende) og gerne erfaring fra en administrativ sundhedsfaglig sammenhæng
Som person
- er du serviceminded
- har du gode kommunikative evner i forhold til borgere og samarbejdspartnere og kan understøtte borgers gang i kommunen
- er du god til at styre processer i samarbejde med andre, så der sikres fremdrift og målet nås
- er du en god kommunikator som er tydelig og præcis både mundtligt og skriftligt
- er du imødekommende og med godt humør
- skal du trives med opgaver af systematisk og rutinemæssig karakter
Vi tilbyder
- Et engageret fagligt miljø
- Mulighed for at bidrage til områdets og afdelingens udvikling
- Tætte samarbejdsrelationer på tværs af fagligheder og organisationer
- En afdeling hvor humøret er højt og hvor vi er opmærksomme på hinanden
- Muligheden for at gøre en forskel.
Der er tale om en fast stilling med en ugentlig arbejdstid på 37 timer.
Løn- og ansættelsesmæssige vilkår forhandles efter HK’s gældende overenskomst.
Tiltrædelse den 1. oktober 2026 eller snarest muligt.
Nærmere oplysninger om stillingen
Spørgsmål rettes til afdelingsleder for afdelingen Økonomi og Administration Tina Ølgaard på telefon 23 28 22 60 eller til leder af genoptræningsvisitationen Lisbet Birkelund Schjødt telefon 40 22 64 41.
Ansøgningsfrist
Onsdag den 12 august 2026.
Ansættelsessamtaler finder sted den 17. august 2026 på Skanderborg Fælled.
Ved eventuel ansættelse indhentes referencer samt straffeattest.
Vi opfordrer til, at du orienterer dig om Skanderborg Kommune på www.skanderborg.dk
I Skanderborg kommune har vi en vision Mennesker møder Mennesker
Læs mere om Skanderborg Kommune
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst, herunder de fastsatte bestemmelser i forhold til lokal løndannelse. Du kan finde oplysninger om lønniveauet i Skanderborg Kommune via dette link: KRL. Her finder du også oplysninger om grundløn og pension. Udover grundlønnen kan lønnen indeholde forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Skanderborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Team økonomi/administration SOH, Skanderborg Fælled, 8660 Skanderborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-08-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/f095b714-af14-48e9-9310-3c33e9f0bd87