BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du skabe udvikling og resultater gennem andre? Har du lyst til en central lederrolle på et fagområde, hvor den faglige udvikling er i fokus? Så er det måske dig, vi søger som vores nye afdelingsleder.
Hos Vejdirektoratet arbejder vi hver dag for at skabe sammenhæng for de mange trafikanter, der benytter de danske statsveje. Området Projekt og Vejteknik bidrager med fagprojektledelse, faglig rådgivning og egenproduktion indenfor projektering, afvanding, vejvisning, trafikafvikling og vejudstyr. Vi ønsker at være kendt for at have trafikanten i centrum, at levere den aftalte kvalitet til rette tid og økonomi, effektivt samarbejde og at være en attraktiv arbejdsplads for alle.
Vores organisation er vokset betragteligt i forbindelse med Infrastrukturplan 2035, og i januar 2023 reorganiserede vi Projekt og Vejteknikområdet fra to til fire afdelinger for at sikre ledelsesmæssigt nærvær og trivsel. Vi søger nu en afdelingsleder til at stå i spidsen for Teknikafdelingen
Teknikafdelingen består af de to faglige teams: Team Afvanding med 15 ansatte primært ingeniører og Team Tekniske designere med 9 ansatte.
Ansvarsområder og medarbejderne
’’Som afdelingsleder i Teknik vil dit fokus ikke mindst være på den faglige ledelse og udvikling af afdelingen. Det bliver også en vigtig opgave for dig at understøtte et tværfagligt mindset i samarbejdsrelationerne, og at være en drivende kraft i at vores projekter når i mål,” fortæller områdechef Ulla Konnerup.
Afdelingen arbejder på tværs i størsteparten af Vejdirektoratets projekter, og varetager rådgivning og bidrag til planlægning, projektering, myndighedsbehandling, drift, samt CAD-koordinering i forbindelse med anlæg og drift af statsvejnettet.
Du får fagligt og personalemæssigt ledelsesansvar for 24 fagligt dygtige og dedikerede medarbejdere, konsulenter, elever og praktikanter. Team Tekniske designere har en fagkoordinator, som sikrer den daglige fordeling af opgaver og den faglige sparring. Du vil i hverdagen have tæt sparring både med Team Afvanding og med Team Tekniske designere med god hjælp fra fagkoordinatoren.
Arbejdet i afdelingen er præget af at finde løsninger på store og små udfordringer og i perioder af højt tempo. Vi lægger stor vægt på et godt og konstruktivt tværgående samarbejde med respekt for den enkeltes input og på en løbende udvikling af kompetencer i de faglige teams, som matcher krav og efterspørgsel hos modtagerne. Dette arbejde vil du stå i spidsen for.
Du bliver en del af Projekt og Vejtekniks ledergruppe, bestående af fire afdelingsledere og en områdechef. En åben og ærlig dialog er en af grundstenene i vores lederteam, som i høj grad har en meget tillidsbaseret ledelsesstil.
Hovedparten af medarbejdere i afdelingen er ansat på Vejdirektoratets tjenestested i Skanderborg.
Din profil
”Vi søger dig, som har lyst til at levere faglig sparring til dine medarbejdere og har en god teknisk forståelse for vejinfrastrukturprojekter og anlægsbranchen som helhed. Du bliver en del af et område hvor der er højt til loftet med faglig respekt og sammenhængskraft for øje,” afslutter områdechef Ulla Konnerup.
Der kan være flere indgange til jobbet. Men det forventes, at du har en relevant teknisk og akademisk baggrund – f.eks. som ingeniør.
Vi ser gerne, at du:
- har en stærk faglig baggrund indenfor afvanding og myndighedsbehandling i den forbindelse
- er en erfaren personaleleder, som igennem koordinering og prioritering af opgaver evner kompetenceudvikling og medarbejdermotivering
- er i stand til at sætte strategisk retning for området
- har erfaring med opgaver, der løses i samarbejde med mange parter og har en god fornemmelse for at lande balancerede løsninger
- kan skabe gode samarbejdsrelationer, der sikrer samarbejde på tværs af alle led i og uden for afdelingen
Du bliver en del af Vejdirektoratets område Projekt og Vejteknik, hvor vi styrer, planlægger, udbyder, projekterer og rådgiver vores kollegaer i alle faser af anlægsprojekterne.
Vi er ca. 120 engagerede medarbejdere i området, der er organiseret i de fire faglige afdelinger: Teknik, Trafikafvikling & Vejvisning, Projekt og Vejdesign. Vi arbejder sammen på kryds og tværs af hinandens fagligheder og kompetencer, og området er forankret i Drift- og Teknikdivisionen.
Løn og ansættelsesvilkår
Du ansættes med titel som afdelingsleder og lønindplaceres som ”chefkonsulent med personaleansvar”.
Ansættelse sker på overenskomstvilkår med mulighed for forhandling af tillæg alt efter kvalifikationer. Du vil være omfattet af cheftidsaftalen samt præstationsløn.
Dette betyder også, at du modtager ni ekstra cheffridage årligt, og at arbejdstiden gennemsnitlig er sat til 38,5 time om ugen. Vejdirektoratet er en styrelse under Transportministeriet. Dit ansættelsesområde vil være Transportministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner.
Du bliver ansat i Vejdirektoratet i Skanderborg på adressen Thomas Helstedsvej 11, 8660 Skanderborg.
Hvis du vil vide mere om stillingen,…
… er du velkommen til at kontakte områdechef Ulla Konnerup på 61 93 05 43 eller på umk@vd.dk.
Vil du vide mere om Vejdirektoratet, og hvad det vil sige at arbejde hos os, kan du læse mere om vores opgaver og medarbejdere på www.vejdirektoratet.dk.
Er du interesseret?
Send din ansøgning senest tirsdag den 2. januar 2024. Vi forventer at afholde 1. samtale i uge 2-3 i januar 2024 samt 2. samtale i uge 3.
Der vil medvirke et stillingsudvalg af både ledelses- og medarbejderrepræsentanter til samtalen, og der kan indgå case og test i rekrutteringsprocessen.
Søg stillingen ved at trykke på linket ”Søg stillingen” eller via vores hjemmeside www.vejdirektoratet.dk. Vedhæft ansøgning, cv og andre relevante dokumenter.
Vejdirektoratet ønsker at afspejle det omgivende samfund i medarbejdersammensætningen og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Skanderborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Vejdirektoratet – Skanderborg, Thomas Helsteds Vej, 8660 Skanderborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 02-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5951244