Aflastningsfamilie til pige på 13 år i Skanderborg Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er I godkendt som forstærket/specialiseret aflastningsfamilie i socialtilsynet? Eller har I erfaring i at arbejde med børn der har følelsesmæssige og opmærksomheds udfordringer? Kan I tage imod en pige på 13 år, 10 døgn i måneden, fordelt på 2 x 5 døgn af gangen. Så kan det være jer, vi søger i Familieplejen i Skanderborg Kommune!
Det er både givende og krævende at være aflastningsfamilie. Det kræver tålmodighed, rummelighed og overskud samtidig med, at jeres familie får meget igen og oplever glæden ved at få en stor betydning i et barns liv.

Aflastningsfamilie til en pige på 13 år
I det konkrete tilfælde er formål at give aflastning til pigen og hendes familie.

Pigen er rigtig glad for at være aktiv og lave ting med aflastningsfamilien. Hun holder af, at man har en legende tilgang. Hun er rigtig glad for dyr, så der må meget gerne være dyr i en kommende aflastningsfamilie.

Hun kan have det svært i det relationelle samspil, men er samtidig en pige der godt kan rumme at være med til fødselsdage, familieture eller andre social sammenkomster i familien.

Hun har brug for struktur og kærlig tydelighed, hvilket er med til at give tryghed for pigen.

Pigen er diagnosticeret med:

  • Tilpasningsreaktion med adfærd- og emotionelle symptomer.
  • Forstyrrelse af aktivitet og opmærksomhed
  • Non organisk søvnrytme forstyrrelse

Som aflastningsfamilie skal I
  • være godkendt som aflastningsfamilie og have erfaring i arbejdet med ovenstående udfordringer
  • tilbyde ro, struktur og forudsigelighed
  • tilbyde nærvær og omsorg
  • møde barnet med en mentaliserende og anerkendende tilgang
  • besidde tålmodighed og robusthed
  • samarbejde med barnets forældre
  • der skal ikke være yngre eller jævnaldrende børn, men der må gerne være ældre børn i familien som pigen kan spejle sig i.

Vi tilbyder jer
  • supervisionsgruppe for aflastningsfamilier 4 gange årligt
  • 2 årlige temaaftener
  • 3 vederlag i forbindelse med deltagelse i møder/kursus arrangeret af Skanderborg kommune¨
  • i det konkrete tilfælde vil aflønning ske ud fra Skanderborg Kommunes vederlagsmodel jf. KL.takster – 7 vederlag.

Ansøgningsfrist
mandag den 31. august 2023 kl. 23.59.

Ansættelse
Hvis jeres kvalifikationer og ønsker matcher med pigen og hans familie, vil I blive kontaktet med henblik yderligere dialog.

Yderligere information
Ønsker du at vide mere om jobbet som aflastningsfamilie eller har du spørgsmål vedrørende pigen og hendes familie, er du velkommen til at kontakte familieplejekonsulent Henrik Faurholt på telefon 20 12 83 44.

Om Fagsekretariatet Børn og Unge
I Fagsekretariatet Børn & Unge arbejder vi med børn, unge og familier. Vi dækker således hele området for 0-18 år - lige fra de almene områder med sundhedspleje, dagtilbud, skoler, SFO/Klubber til specialområdet med PPR og sociale området med SSP og børnesocialrådgivningen.

Vores opgave i Børn og Unge er at understøtte den enkelte families bestræbelse på at skabe det gode børneliv, hvor børn og unge trives og udvikles i trygge rammer. Dette sker alt sammen under den politiske vision, at alle børn har ret til et godt børneliv med en oplevelse af glæde, tryghed, engagement, begejstring og robusthed i forhold til livets udfordringer

I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Skanderborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Skanderborg Kommune, Skanderborg Fælled 1, 8660 Skanderborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 31-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://portal.signatur.dk/ExtJobs/DefaultHosting/JobApplication.aspx?ClientId=1524&ERId=83841

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5883361

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet