BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Familieplejen i Skanderborg kommune søger aflastningsfamilier der kan løse aflastningsopgaver med til børn og unge i aldrene 3-15 år med mere specialiserede behov for støtte - iht. serviceloven § 52 og § 44 jf.84.
Hvad indebærer det at være aflastningsfamilie?
Det er både givende og krævende at være aflastningsfamilie. Det kræver tålmodighed, rummelighed og overskud samtidig med, at jeres familie får meget igen og oplever glæde ved at få en stor betydning i et barns liv.
Et barn med behov for aflastning i en aflastningsfamilie kommer fra et hjem med forskellig baggrund. Barnet kan have brug for at komme i en aflastningsfamilie for at komme til at trives bedre og for at være sammen med en anden familie og få nogle andre oplevelser i hverdag/weekender.
Der kan også være tale om et barn med f.eks. ADD, ADHD eller Autisme, hvor det er barnets samlede familie, som har brug for aflastningen.
I de fleste tilfælde er der tale om aflastning hver 2, 3, eller 4. weekend, samt på enkelte hverdage. Derudover kan der aftales yderligere aflastning i ferieperioder.
Som aflastningsfamilie skal I:
- have en aktuel generel godkendelse til aflastning eller have et ønske om at høre mere om jobbet som aflastningsfamilie
- have erfaring inden for det pædagogiske felt
- besidde robusthed, tålmodighed, ro, samt være i stand til at skabe struktur og forudsigelighed for barnet
- kunne møde barnet anerkendende samt have fokus på ressourcer og succesoplevelser
- være interesseret i at samarbejde med børnenes forældre og netværket omkring barnet
- kunne påtage jer opgaven med at hente og bringe barnet til og fra aflastning
- bo inden for 1 times kørsel fra Skanderborg
Vi kan tilbyde:
- vejledning, rådgivning og supervision fra en erfaren familieplejekonsulent
- kursustilbud – deltagelse på undervisningsmoduler i Socialstyrelsens Tæt Støttede Opstartsforløb
- deltagelse i supervisionsgruppe hvor fokus er at udvikle et socialt fagligt netværk med andre aflastningsfamilier
- 2 årlige temaaftner
- dækning af udgifter i forbindelse med barnets ophold
Ansøgningsfrist
Du bedes sende en motiveret ansøgning til os senest den 1. februar 2024.
Ansættelse
Opgaverne aflønnes ud fra Skanderborg kommunes vederlagsmodel jf. KL´s takster.
Yderligere information
Ønsker du at vide mere om jobbet som aflastningsfamilie eller har du spørgsmål, så er du velkommen til at kontakte familieplejekonsulent Lone Sørensen telefon 24 79 38 75, familieplejekonsulent Henrik Faurholt telefon 20 12 83 44 eller familieplejekonsulent Hanne Bech på telefon 20 35 82 94.
Om Fagsekretariatet Børn og Unge
I Fagsekretariatet Børn & Unge arbejder vi med børn, unge og familier. Vi dækker således hele området for 0-18 år - lige fra de almene områder med sundhedspleje, dagtilbud, skoler, SFO/Klubber til specialområdet med PPR og sociale området med SSP og børnesocialrådgivningen. Vores opgave i Børn og Unge er at understøtte den enkelte families bestræbelse på at skabe det gode børneliv, hvor børn og unge trives og udvikles i trygge rammer. Dette sker alt sammen under den politiske vision, at alle børn har ret til et godt børneliv med en oplevelse af glæde, tryghed, engagement, begejstring og robusthed i forhold til livets udfordringer
I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Skanderborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Myndighed og Foranstaltning, Skanderborg Fælled, 8660 Skanderborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5955719