BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Hvis du brænder for at påvirke strategiske beslutninger inden for fast ejendom, rådgive om lejemål, udarbejde lejekontrakter og analyser på statslige ejendomme, så har vi stillingen til dig
Vi tilbyder dig en spændende stilling, hvor du får mulighed for at påvirke den statslige ejendomsportefølje og udvikle dine kompetencer inden for politik og fast ejendom. Som kollega i vores team kommer du til at arbejde tæt sammen med andre statslige institutioner på strategisk niveau.
Du vil få indblik i, hvordan vi som styrelse skaber optimale løsninger for ministerier, styrelser, politi og domstole, som udgør en portefølje på over 2 mio. m2. Du vil i samarbejde med dine kollegaer i teamet og i den øvrige styrelse finde lokaleløsninger, både når institutioner selv ønsker sig nye rammer, og når der er truffet beslutning om flytning på politisk niveau.
Dine opgaver
Din primære opgave bliver at bistå forskellige statslige institutioner i deres valg af lokaleløsninger i både private og statslige ejendomme, udarbejde lejekontrakter og besvare løbende henvendelser om udlejning af statslige lejemål.
Du kommer i stillingen til at:
- Have den indledende dialog med statsinstitutionerne vedr. behovs- og løsningsafklaring i forbindelse med lokaleændringer og lokaliseringsbehov.
- Have ansvaret for aftaler om finansiering i forbindelse med styrelsens byggeprojekter.
- Udarbejde lejekontrakter og tillæg i forbindelse med udlejning af statsejendomme.
- Udarbejde klare beslutningsgrundlag til direktion eller statslige kunder.
Dit team
Du bliver en del af teamet Lokalisering og Udlejning, hvor du vil arbejde tæt sammen med ni dedikerede kollegaer. Teamet har en uformel omgangstone med et godt humør, hvor du løbende får sparring med vores dygtige og erfarne kollegaer. Som ny medarbejder vil du have en faglig mentor, der vil sørge for den nødvendige oplæring og støtte dig i din faglige udvikling.
Hvad søger vi
Vi forventer, at du har en relevant samfundsvidenskabelig uddannelse, f.eks. som jurist, økonom eller cand.scient.pol., eller en anden relevant akademisk uddannelse på kandidatniveau. Det er vigtigt, at du har en økonomisk og juridisk forståelse. Det vil være en fordel, hvis du har et par års erhvervserfaring fra en statslig eller anden offentlig institution, byggesektoren, advokatbranchen, rådgivningsvirksomhed eller ejendomsvirksomhed.
Derudover lægger vi vægt på, at du har:
- Gåpåmod og lyst til at yde rådgivning.
- Øje for at sikre afklaring og fremdrift på sager med flere interessenter.
- Stærke skriftlige kompetencer og evnen til at formidle komplekse problemstillinger kort og præcist.
- Interesse for ejendomsområdet og aktørerne på ejendomsmarkedet.
Du bliver ansat som fuldmægtig og løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til overenskomst mellem Staten og Akademikernes Centralorganisation. Bygningsstyrelsen er en styrelse under Transportministeriet og dit ansættelsesområde vil derfor være ministeriet med til enhver tid tilhørende styrelser. Dit arbejdssted vil være Thomas Helsteds Vej 9a, Skanderborg. Du må forvente nogen rejseaktivitet, da vi har ejendomme og kunder i hele landet.
I Bygningsstyrelsen arbejder vi aktivitetsbaseret. Vi har valgt den aktivitetsbaserede indretning og en positiv tilgang til delvis hjemmearbejde, fordi vi ønsker at styrke vores samarbejde og videndeling, skabe bedre mulighed for fordybelse samt understøtte et godt arbejdsmiljø med høj trivsel og fleksibilitet i hverdagen. Du kan læse mere om det HER.
Ansøgning og kontakt
Passer profilen på dig, hører vi meget gerne fra dig. Upload din ansøgning, CV og eksamensbeviser via vores hjemmeside senest den 6. november 2023. Du søger stillingen ved at gå ind på www.bygst.dk/job. Vi forventer at holde samtaler 1. samtaler den 9. november 2023 og 2. samtaler den 15. november 2023. 2. samtalen vil blandt andet tage udgangspunkt i en opgave, som fremsendes inden samtalen. Vi forventer tiltrædelse 1. januar 2024.
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Nete Steenstrup Braad på tlf. 4170 1176.
Om os
Bygningsstyrelsen er en ejendomsvirksomhed og bygherre for staten og universiteterne. Vi har ansvar for at levere attraktive, bæredygtige og veldrevne arbejdspladser, så vores kunder – universiteterne, politiet, domstolene og centraladministrationen – kan koncentrere sig om kerneopgaverne. Vil du læse mere om, hvem vi er og hvad vi gør, kan du gøre det HER og du kan ligeledes læse om vores medarbejderes karrierehistorier HER.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Skanderborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Skanderborg kontor, Thomas Helsteds Vej , 8660 Skanderborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 06-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5927531