BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du en god forståelse for administrative opgaver? Og har du lyst til et job med en alsidig hverdag og gode kollegaer? Så er du måske vores nye projektassistent i Anlæg Vest.
Hos Vejdirektoratet arbejder vi hver dag for at skabe sammenhæng for de mange trafikanter, der benytter de danske statsveje.
Infrastrukturplan 2035 betyder, at vi har mange spændende projekter i Vejdirektoratet i de næste mange år. Veje skal anlægges, nye forbindelser etableres og den grønne omstilling får et stort boost med flere cykelstier og ladestandere langs statsvejene.
Som projektassistent/kvalitetsmedarbejder i Vejdirektoratet vil du være en del af dette arbejde, og du vil bl.a. få opgaver i forbindelse med vedligeholdelse og udvikling af kvalitetsledelsessystemet samt med udarbejdelse af Som Udført-dokumentation (SU) ved både større og mindre anlægsprojekter.
Dine primære arbejdsopgaver vil være:
- bidrage til udarbejdelse af Som Udført (SU) i samråd med entrepriselederen for diverse anlægsprojekter
- successiv opfølgning på status for SU undervejs i anlægsfasen
- aflevering af SU-materiale til interne og eksterne interessenter
- oprettelse og brugeradministration i systemet WebVand
- support af entrepriseledere i deres daglige arbejde i forhold til arbejdet med SU, grænseflader, WebVand mv.
- bidrage til vedligeholdelse af kvalitetsledelsessystemet
- understøtte den digitale tilgang i vores entreprisestyring
- Journaliseringsopgaver og dokumenthåndtering
Din profil
Du har en uddannelse som teknisk designer, konstruktør, kontorassistent eller lignende.
Derudover ser vi gerne, at du:
- arbejder systematisk og struktureret, samtidig med at du tænker kreativt og finder praktiske og holdbare løsninger
- har stærke kompetencer inden for digitale værktøjer
- har kendskab til kvalitetsledelses- og dokumentstyringssystemer
- er proaktiv i forhold til dine arbejdsopgaver
- kan kommunikere med kollegaer, entreprenører, rådgivere, leverandører og borgere i øjenhøjde og sætter en ære i at levere et godt stykke arbejde til tiden
I Vejdirektoratets Anlæg Vest er vi 35 engagerede medarbejdere, der arbejder med entreprisestyring af opgaver indenfor anlæg af statens veje vest for Storebælt.
”Vi er ikke så formelle hos os, men sætter pris på en åben tone. Vi håber, at du ligesom os er positiv og hjælpsom og har lyst til at blive en del af et stærkt socialt og fagligt fællesskab,” fortæller afdelingsleder Kalle Stærk.
Vejdirektoratet består af ca. 900 medarbejdere fordelt på syv lokationer i hele landet. Vi er en projektorganisation og prioriterer derfor samarbejde på tværs af enheder og fagområder og med vores omverden. De bedste løsninger skaber vi i fællesskab.
Du bliver en del af en organisation, hvor fleksibilitet, kompetenceudvikling og arbejdsliv i balance står højt på dagsordenen. Der vil være mulighed for ugentlige hjemmearbejdsdage.
Dine løn- og ansættelsesvilkår
Du får løn efter overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg afhængig af dine kvalifikationer.
Vejdirektoratet er en styrelse under Transportministeriet. Dit ansættelsesområde vil være Transportministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner. Du vil blive ansat i Vejdirektoratet enten på adressen Thomas Helsteds Vej 11, 8660 Skanderborg eller Guldalderen 12, 2640 Hedehusene.
Du skal være indstillet på rejseaktivitet mellem Vejdirektoratets tjenestesteder og ansættelsen er betinget af, at du har et gyldigt kørekort (kategori B).
Læs mere
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Kalle Stærk, tlf. 7244 2243 eller mail kaks@vd.dk, afdelingsleder Kim Heidemann Jansen, tlf. 7244 7037 eller mail kbja@vd.dk eller teknisk designer Ulla Nielsen, tlf. 7244 2491 eller mail uni@vd.dk
Vil du vide mere om Vejdirektoratet og om, hvad det vil sige at arbejde hos os, kan du læse mere om vore opgaver og medarbejdere på www.vejdirektoratet.dk.
Er du interesseret?
Send dit CV og evt. en ansøgning senest 21. maj 2024. Vi forventer at holde samtaler i uge 25.
Søg stillingen ved at trykke på linket ”Søg stillingen” eller via vores hjemmeside www.vejdirektoratet.dk. Vedhæft ansøgning, CV, eksamenspapirer og andre relevante dokumenter.
Vi tror på, at et inkluderende og mangfoldigt arbejdsmiljø styrker fællesskabet og den måde, vi løser opgaverne på. Vi prioriterer en medarbejdersammensætning, der afspejler samfundet og giver lige muligheder for alle. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede til at søge stillinger uanset alder, køn, seksuel orientering, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Skanderborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Vejdirektoratet – Skanderborg, Thomas Helsteds Vej, 8660 Skanderborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6039093