Assisterende Leder til Landsbyen Sølunds Aktivitetscenter og STU

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at lede et spændende Aktivitetstilbud og STU (Særlig tilrettelagt Undervisning)?

Har du lyst til at være med i ”maskinrummet” i en livlig og livsglad organisation, hvor der er mulighed for at videreudvikle dig fagligt og personligt som menneske og som assisterende leder?

Sølunds AC og STU, er et specialpædagogisk Aktivitetscenter for 75 mennesker med betydeligt og varigt nedsat funktionsniveau og cirka 65 medarbejdere. Aktivitetscentret har 4 grupper, som hver deres særkendetegn/specialer. Grupperne er fordelt på Sølunds dejlige arealer.

De 4 gruppers (”Piloterne”, ”Guldhornet”, ”Sansestormerne” og ”Aktivitetscafeen”) brugere kommer fra Sølunds bo-enheder og repræsenterer således bredden i Sølunds beboer sammensætning.

Under Aktivitetscenterets ledelse er også Sølunds fysioterapi, med 5 fysioterapeuter tilknyttet.

Personprofil og opgaver i Aktivitetscenteret og STU
Aktivitetscenteret har mange og mangeartede opgaver og du får her en central rolle. Du vil i en udstrækning være tilknyttet grupperne og medvirke til at sikre understøttelse, overblik og systematik.

Læring og videns generering er afgørende, når vi skal skabe gode og betydningsfulde liv for beboere med højt specialiserings behov.

Du får en central rolle, i at bringe din social/special pædagogiske viden i spil. Dette i forhold til daglig og faglig sparring, samt videreudvikling af kvalitet i mål, metoder og skriftlige dokumentation.

Sammen med ledelsesteamet (anden assisterende leder og lederen), skal du være sparringspartner i forhold til at drive og udvikle Aktivitetscenterets mange tilbud. Derfor er flair for helhedstænkning, overblik og organisering den profil vi kigger efter. Sammen med den anden assisterende leder, skal du være stedfortrædende for Aktivitetscenterets leder, i dennes fravær og være behjælpelig med den fælles opgaveløsning.

Vi tilbyder dig - og arbejder med

  • faglig udvikling
  • understøtte et godt og dialog baseret fysisk og psykisk arbejdsmiljø
  • vidensdeling
  • samarbejde med Bo-enhederne og pårørende
  • forebyggelse af magtanvendelse
  • datastyring
  • samarbejde med tilsyn (Arbejdstilsynet og Social tilsynet)
  • samarbejde med sagsbehandlere, uddannelsesinstitutioner og andre interne og eksterne samarbejdspartnere

Om Landsbyen Sølund
På Sølund arbejder vi formålsdrevet og frisættende. Ledelse er i høj grad noget vi skaber sammen. Retnings-ledelse og facillitering er vigtige opgaver ind i medledelsen af AC og STU.

Sølunds værdigrundlag er Gentle Teaching og vi arbejder tværfagligt i opgaveløsningen, ud fra det faglige fundament og med forskellige pædagogiske metoder og tilgange.

Vi lægger vægt på, at være en del af en landsby, som vil skabe gode og betydningsfulde liv for beboerne – også når det er komplekst og snørklet.

Landsbyen Sølund, er Danmarks største botilbud for voksne med betydelige og varige støttebehov. Landsbyens 240 beboere har behov for højt specialiseret og tværfaglige indsatser. Med landsbyens 650 medarbejdere har vi som organisation, volumen og kompetencer til at sikre kvalitet for landsbyens unikke beboere.

Ansættelsesproces
Der er nedsat et udvalg – bestående af Trio-gruppen og ledelse af AC og STU

Vurderingen af ansøgeren vil tage afsæt i
  • Den skriftlige ansøgning, inklusive CV, udtalelser og eksamensbeviser
  • Samtalerunde
  • Referencer.
Stillingen er på fuld tid og lønnes efter gældende overenskomst.

Ansættelsesforløb
Ansøgningsfrist er søndag den 10.marts 2024 kl. 23.59
Samtale er osdag den 20. marts. Samtalerne er fra kl. 13.00 og frem

Ansættelsesudvalget består af
  • Mariane Fjendbo, leder af Landsbyen Sølunds AC og STU
  • Bo Nikolajsen, assisterende leder, Sølunds AC og STU
  • Ann Minet, Fællestillidsrepræsentant SL og Trio-medlem
  • Evald Lynderup, arbejdsmiljørepræsentant
  • Lena Lavrsen, arbejdsmiljørepræsentant
  • Anne Jensen, arbejdsmiljørepræsentant
  • Anders Mortensen, arbejdsmiljørepræsentant

Kontakt vedrørende stillingen
Interesserede er velkomne til at rette henvendelse til leder af Landsbyen Sølunds AC og STU Mariane Fjendbo på telefon 21 17 10 72 eller på Mariane.fjendbo@skanderborg.dk.

Alle henvendelser behandles fortroligt.

I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Skanderborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Aktivitetscenter (Sølund), Dyrehaven, 8660 Skanderborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5990329

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet