Nyder du en god koncert i ny og næ og kan du lide Justin Bieber? Så er der gode nyheder. Den yderst populære popsanger kommer nemlig til Danmark og spiller i både 2022 og 2023.
Det er festivalen ‘Smukfest’ i Skanderborg der i første omgang får fornøjelsen af popsangeren i 2022. Hvad angår 2023 er det derimod Royal Arena i København, der den 17. og 18. Marts får fornøjelsen af Justin Bieber.
Det er i forbindelse med hans verdensturné ved navn "Justice World Tour", at Justin Bieber giver koncert i Danmark. Turnéen der er planlagt til, at begynde til februar 2022 i San Diego og har altså derfor planer om at besøge Danmark ikke kun én, men hele to gange.
Det må derfor også siges, at være en yderst berejst Justin Bieber, der under sin turné kommer til at besøge hele 20 lande fordelt ud på fem kontinenter.
Sidste gang at Justin Bieber lagde vejen forbi Danmark, var tilbage i 2017 da han med sin verdensturné ved navn "Purpose World Tour" optrådte på Jysk Væddeløbsbane i Aarhus. Også denne gang er turnéen opkaldt efter popsangerens seneste album "Justice" der udkom tidligere i år.
Popsensation
Vi skal helt tilbage til 2010, hvor den blot 16 årige Justin Bieber udgiver sit første album. Siden da er hans musik kun gået en vej, og det er op, hvilket ses tydeligt blandt hans populære hits ved navn "Baby", "Sorry" samt megahittet "Despacito".
Foruden at være en populær international popsanger er Justin Bieber gift med modellen Hailey Baldwin, nu kendt som Hailey Bieber der blev gift tilbage i 2018.