Brænder du for teknisk fejlfinding, kvalitet i IT-driften og et arbejdsmiljø med stærk faglighed og godt samarbejde?
Så har vi en spændende stilling som 2. level supporter i IT, Digitalisering & Forretningsudvikling i Skanderborg Kommune.
Stillingen generelt
Som vores nye 2. level supporter, bliver du en del af vores videreudvikling af vores servicedeskfunktion. Vi søger en person med datatekniske kompetencer, der kan analysere trends, løse 2. level support og hjælpe vores support med en dybere forståelse og danne sig et overblik i komplekse sager. Rollen fokuserer på den komplekse fejlfinding og løsning af avancerede brugersager og tilhørende dokumentation og læring, så vi løfter den samlede IT-leverance på tværs af organisationen.
Du bliver en del af et teknisk miljø, hvor vidensdeling, samarbejde og høj faglighed er en naturlig del af hverdagen.
Dine arbejdsområder
- modtage, prioritere og diagnosticere sager, som servicedesken ikke selv kan løse
- overvåge og rapportere på eskaleringsmønstre og foreslå procesforbedringer
- identificere tilbagevendende problemstillinger og oprette problemsager
- eskalere komplekse sager til driftteamet eller relevante specialister
- bidrage til rootcause-analyser i samarbejde med driftteamet
- sparre med 1. levelsupportere
- dokumentere løsninger og vedligeholde artikler i vores vidensbase
- understøtte koordinatoren for support ved større hændelser
- løse tekniske problemer inden for Microsoft 365, Active Directory / Entra ID, Windowsklienter, Intune/Endpoint Management og Teams Telefoni
- udføre standardiserede ændringer og opdateringer af softwarepakker.
Vi forestiller os, at du har følgende kompetencer og faglige kvalifikationer
- 3–5 års erfaring som teknisk supporter eller 2. level i større Microsoftmiljøer
- først og fremmest løst og kompetencer til at spotte sammenhænge med dine analytiske evner
- god sikkerhedsforståelse og god tilgang til sikkerhed
- stærke kompetencer inden for Microsoft 365, Entra ID/AD, Windows og Intune/MECM
- forståelse for DNS, DHCP, VPN og generelle netværksprincipper
- erfaring med ITSM og ITILbaserede processer
- powerShellerfaring er en fordel.
Personlige egenskaber
- analytisk, systematisk og vedholdende
- kommunikerer tydeligt
- samarbejdsorienteret og kvalitetsbevidst
- selvstændig, initiativtagende og ansvarlig
- bevarer overblikket under pres.
Arbejdstider og fleksibilitet
Der kan forekomme begrænset vagtordning i servicedesken efter aftale. Mulighed for fleksibilitet og distancearbejde.
Succeskriterier for rollen
- høj løsningsgrad på 2. level
- kortere behandlingstid på komplekse sager
- opdateret vidensbase
- stabil dokumentation og SLAefterlevelse.
Udviklingsmuligheder
- Gode muligheder for certificeringer og videreuddannelse (relateret til Microsoft eller ITIL)
Rollen indebærer ikke
- Personaleledelse
- Endelig prioritering af større changes
- Permanent driftsansvar for servere/netværk/platforme
Om os
Du bliver en del af IT/Digitalisering & Forretningsudvikling i Skanderborg Kommune – en afdeling, hvor faglighed, samarbejde og en uformel omgangstone præger hverdagen. Hos os er humor og et ligefremt miljø en naturlig del af samarbejdet, og vi lægger stor vægt på gensidig respekt og tillid til hinandens kompetencer.
Afdelingen IT/Digitalisering og Forretningsudvikling er en del af staben Økonomi, Digitalisering og Indkøb i Skanderborg Kommune. Her varetager vi både IT-support og -drift samt en bred vifte af digitaliserings- og udviklingsopgaver på tværs af hele organisationen. Vores engagerede medarbejdere samarbejder tæt og trives i et miljø, hvor der er plads til uformel snak og humor, og hvor ledelsen er nærværende.
Vi tilbyder en spændende og dynamisk arbejdsdag i et godt arbejdsmiljø. Du bliver en del af et team på 26 fagligt kompetente kolleger, og du får mulighed for selv at præge dine egne ansvarsområder. Der er gode muligheder for både faglig og personlig udvikling samt uddannelse.
Som medarbejder i Skanderborg Kommune får du adgang til en række personalegoder, herunder sundhedsordning, idræts-, kunst- og personaleforeninger samt feriefond og meget mere.
Yderligere oplysninger
Stillingen er på 37 timer om ugen og med tiltrædelse snarest muligt. Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker via forhandling med den forhandlings berettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer. I forbindelse med eventuel ansættelse indhenter vi privat straffeattest.
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte teamkoordinator Tine Due på telefon 87 94 71 39, mail tine.due@skanderborg.dk eller it-tekniker Orhan Meldgaard Imamovic 87 94 71 37.
Ansøgning
Vi skal have din ansøgning senest den 18. februar 2026 kl. 23.59.
Ansøgningen sendes via stillingsopslaget på www.skanderborg.dk/job. Vi afholder samtaler mandag den 23. februar 2026 og beder dig reservere denne dag til samtaler.
I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Skanderborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
IT Drift & Support, Skanderborg Fælled, 8660 Skanderborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-02-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/89be7c83-cd9d-44f9-8382-0106b1f99633