Bliv analytiker i Vejdirektoratets Økonomiområde

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du på udkig efter personlige og faglige udviklingsmuligheder indenfor statslig økonomistyring? Og brænder du for udvikling og analyse? Så har vi den rette stilling til dig.

Hos Vejdirektoratet arbejder vi hver dag for at skabe sammenhæng for de mange trafikanter, der benytter de danske statsveje. Vi gør vores bedste for både at højne sikkerheden, gøre trafikken grønnere og sikre, at Vejdirektoratet fortsat lever op til vores målsætning om bedre vej for pengene.

Om stillingen

Stillingen som analytiker er placeret i Økonomiområdets analyseenhed.

Teamet består af en teamleder og tre højt kvalificerede medarbejdere med et godt boldøje og et DNA af virksomhedsforståelse og strategisk analytisk kraft.

Arbejdskulturen er grundlagt på teamforståelse og teamsamarbejde i en åben, konstruktiv, udfordrende og nysgerrig dialog med ledelse og forretning. Teamet er opstået på baggrund af et behov for et dedikeret team med ressourcer øremærket til at analysearbejde.

Dine primære arbejdsopgaver, vil være at:

  • udarbejde analyser og procesforbedringer
  • udarbejde rapporter og overbliksværtøjer til brug for controlling og beslutningstagning på ledelsesniveau
  • imødekomme interne ønsker til økonomiske optimeringer, økonomimodeller og analyser
I teamet har vi fokus på:

  • analyseværktøjer, metoder og løbende kompetenceudvikling
  • vores omverden for at sikre nødvendig udvikling og at vi løbende forbedrer os – vi er jo i konkurrence med eksterne konsulenter
  • absorbere generelt stigende eksterne krav til Vejdirektoratets opgaveløsning og effektivitet
  • løbende at udvikle og forbedre en professionel præsentationsteknik
Teamet fungerer også som bufferkapacitet i forhold til vores fætre og kusiner i økonomistyringsenheden, og der vil derfor også være perioder med tværgående controlling-opgaver.

Din profil

Vi forventer, at du behersker analyse- og præsentationsværktøjer som Excel og Powerpoint på superbrugerniveau, og at du har mod på at få kendskab til mere avancerede værktøjer som f.eks. Power BI og SAS. Derudover skeler vi også til best practice i andre institutioner samt analysemetoderne hos de store konsulenthuse, så hvis du har erfaring fra konsulentbranchen, er det et stort plus.

Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund, fx cand.oecon., cand.polit., cand.merc., cand.scient.pol. eller lignende.

Vi ser gerne, at du:

  • er initiativrig og at du har evner for og lyst til samarbejde
  • kan tage ansvar for dine opgaver, men samtidig være hjælpsom og aktivt støtte dine kolleger
  • er i stand til at arbejde struktureret og analytisk
  • har mod på at arbejde i en stor organisation med mange komplekse problemstillinger
  • er nysgerrig og har mod på at stille spørgsmål og udfordre vanetænkning
Du kan have nogle års erfaring, men du kan også være nyuddannet. Uanset hvad, sørger vi for en grundig introduktion til arbejdsopgaverne.

Dine løn- og ansættelsesvilkår

Du får løn efter overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg afhængig af dine kvalifikationer.

Du bliver en del af en organisation med høj medarbejdertrivsel, som prioriterer, at der er en god balance mellem fritid og arbejde, og hvor der er mulighed for ugentlige hjemmearbejdsdage.

Dit ansættelsesområde vil være Transportministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner. Du vil blive ansat i Vejdirektoratet og have tjenestested enten på Thomas Helsteds Vej 11, 8660 Skanderborg eller Carsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal, 1577 København V.

Hvis du vil vide mere om stillingen…

… er du velkommen til at kontakte teamleder for analyseenheden Jacob Tanggaard Madsen på mail jtm@vd.dk eller telefon 7244 2335.

Vil du vide mere om Vejdirektoratet, og hvad det vil sige at arbejde hos os, kan du læse mere om vores opgaver og medarbejdere på www.vejdirektoratet.dk under Job og karriere.

Er du interesseret?

Send din ansøgning senest den 7. april 2024. Vi forventer at afholde samtaler løbende, ellers kort efter ansøgningsfristen. Stillingen forventes besat pr. 1. juni eller snarest derefter.

Søg stillingen ved at trykke på linket ”Søg stillingen” eller via vores hjemmeside www.vejdirektoratet.dk. Vedhæft ansøgning, cv og andre relevante dokumenter.

Vi tror på, at et inkluderende og mangfoldigt arbejdsmiljø styrker fællesskabet og den måde, vi løser opgaverne på. Vi prioriterer en medarbejdersammensætning, der afspejler samfundet og giver lige muligheder for alle. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede til at søge stillinger uanset alder, køn, seksuel orientering, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Skanderborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Vejdirektoratet – Skanderborg, Thomas Helsteds Vej, 8660 Skanderborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6016732

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet