Bliv børne- og ungerådgiver i socialrådgivningen i Skanderborg kommune

dato

Børne- og ungerådgiver til fast stilling i Familierådgivningen
Er du socialrådgiver og ønsker at være en del af et stærkt arbejdsfællesskab? Er du som person en, der tager initiativ og går forrest i forhold til at sikre et godt arbejdsmiljø? Vil du have et spændende og afvekslende job, hvor du kan være med til at præge den faglige tilgang på myndighedsområdet? Så har du nu muligheden for at blive vores nye kollega. Vi søger en myndighedsrådgiver til en fast stilling i socialrådgivningen. Stillingen er på 37 timer med opstart den 1.september 2026 eller snarest derefter.

Om Familierådgivningen
Familierådgivningen er en del af Fagsekretariatet Børn og Unge, der varetager opgaver relateret til Skanderborg Kommunes børn og unge mellem 0-18 år og deres familier.
Sundhedsplejen, PPR og skoleområdet er organiseret i samme Fagsekretariat.

Familierådgivningen består af socialrådgivningen og specialrådgivningen, hvor vi er knap 50 socialrådgivere med opgaver på myndighedsområdet. Socialrådgivningen er opdelt i to teams, der arbejder med ensartede opgaver.

Den primære målgruppe i socialrådgivningen er udsatte børn og unge, hvis opvækst er påvirket af sociale problemstillinger. Hvis et barn eller en ung i socialrådgivningens målgruppe også vurderes at være i målgruppen for handicapkompenserende ydelser, bibeholder vi sagsbehandlingen i socialrådgivningen for at mindske rådgiverskift, jf. Barnets lov, og herunder også bibeholde det socialfaglige blik i sagsbehandlingen.

I socialrådgivningen er vi fortsat i gang med implementeringen af Barnets Lov, hvor vi sætter endnu mere fokus på inddragelse og deltagelse af barnet og familien, og vi arbejder med at tilpasse vores organisation til intentionerne i loven.

Om teamet
Den ledige stilling er i et team, hvor engagerede socialrådgivere arbejder med børn og unge i alderen 0-23 år.

Vi er stolte af vores høje faglighed men lige så stolte af den kultur, som vi er ved at skabe sammen. Vi hjælper hinanden i de svære sager, sparrer åbent om faglige dilemmaer og prioriterer at have det godt sammen i hverdagen. Hos os er der plads til både faglige diskussioner og grin over kaffekoppen. Vi tror på, at et godt arbejdsmiljø skaber bedre løsninger for børn og familier – og derfor betyder det noget for os, at alle bidrager positivt til fællesskabet.

Arbejdsopgaverne i teamet:

  • Tæt samarbejde med forældre og børn/unge
  • Børne- og ungeinddragelse i form af samtaler, observationer mv.
  • Udarbejdelse af screeninger, afdækninger og børnefaglige undersøgelser jf. Barnets Lov
  • Iværksættelse af dag- og døgnforanstaltninger jf. Barnets Lov samt opfølgning herpå
  • Varetagelse af beskyttelsessager i både kendte og ukendte sager
  • Behandling af ansøgninger om handicapkompenserende ydelser jf. Barnets Lov §§ 86, 87 og 90 samt opfølgning herpå – dette i mindre grad
  • Deltagelse i tværfagligt samarbejde internt i kommunen og eksternt
Din kompetence- og personprofil
Vi forestiller os,
  • at du er uddannet socialrådgiver
  • at du enten har erfaring fra myndighedsområdet eller stor motivation for at lære området at kende
  • at du har et særligt fokus på at samarbejde med familierne og netværket som aktive og kreative medspillere i problemløsningen
  • at du har fokus på at indgå i tværprofessionelt samarbejde og inddrage relevante samarbejdspartnere
  • at du er dygtig til at opbygge relationer og etablere god kontakt til børn, unge og deres familier med henblik på at afklare deres støttebehov
  • at du trives i et arbejdsfællesskab, hvor vi hjælper hinanden, deler viden og tager ansvar for den fælles trivsel
  • at du har gå-på-mod og har lyst til at bidrage til kreativitet i opgaveløsningen
  • at du bidrager med godt humør og tager initiativ – både fagligt og socialt
Vi ansætter ikke kun efter erfaring. Vi ansætter også efter, hvordan du kan bidrage til fællesskabet, arbejdsglæden og den kultur, vi skaber sammen.

Vi tilbyder
  • Et team der har det godt sammen socialt og fagligt, hvor der er godt humør, og hvor vi bruger hinanden i sagerne og i makkerskaber
  • Engagerede og kompetente kollegaer med bred aldersvariation og erfaring, som alle bidrager til et godt fagligt og socialt arbejdsmiljø og et godt fællesskab på tværs af teams og afdelinger
  • Et travlt og spændende arbejdsmiljø med stor bredde og variation i opgaverne med høj grad af indflydelse på, hvilke sager du arbejder med.
  • En mentorordning i din opstartsperiode
  • En arbejdsplads, hvor du som ny kollega bliver taget godt imod
  • Supervision og mulighed for løbende kurser
  • En arbejdsplads med et tæt samarbejde mellem special- og socialafdelingen, hvor der er fokus på faglighed, fælles udvikling og et godt fællesskab på tværs
  • Et arbejde i en mindre kommune, hvor du får større kendskab til, hvad der sker i kommunen
  • En arbejdsplads med tætte samarbejdsrelationer på tværs af Myndighed og Foranstaltning/udfører
  • En arbejdsplads med gode tværfaglige samarbejdsrelationer internt i Børn og Unge og på tværs af Arbejdsmarked og Social
I Skanderborg Kommune ønsker vi at skabe en sammenhængende organisation, hvor vi er nysgerrige og inddragende i mødet med borgeren. Vi forventer derfor, at du arbejder med fokus på tæt samarbejde, åbenhed og dialog både internt og på tværs i organisationen, så borgerne oplever sammenhæng og helhed i indsatsen.

Løn og ansættelsesvilkår
Der er tale om en fast stilling på 37 timer pr. uge til besættelse den 1. september 2026 eller snarest derefter.

Stillingen aflønnes i henhold til gældende overenskomst og efter principperne om Ny løn.

Familierådgivningen er placeret i det fælles administrationscenter Fælleden, Skanderborg Fælled 1, 8660 Skanderborg.

Hvis du vil vide mere
Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Lisbeth Pedersen på telefon 87 94 72 60 ved behov for yderligere information. Hun træffes fra den 27. juli.

Søg stillingen
Din motiverede ansøgning og relevante bilag skal være modtaget senest søndag den 16. august kl. 23.59.

Ansættelsessamtaler
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler torsdag den 20. august 2026.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst, herunder de fastsatte bestemmelser i forhold til lokal løndannelse. Du kan finde oplysninger om lønniveauet i Skanderborg Kommune via dette link: KRL. Her finder du også oplysninger om grundløn og pension. Udover grundlønnen kan lønnen indeholde forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.

I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Skanderborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Familierådgivningen 2, Skanderborg Fælled, 8660 Skanderborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-08-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/0418188c-3142-4d28-9b8e-9cf87d350095

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler