Bliv centersygeplejerske i et hyggeligt arbejdsmiljø med fleksibel planlægning i Skanderborg

dato

Er du vores nye kollega? Hvis du er sygeplejersken, der går på arbejde med stolthed, fordi du ved, at din faglige velfunderede tilgang til faget er afgørende, så skal du løse med her.

Kunne du tænke dig at blive en del af vores fantastiske plejehjem, hvor vi går langt for at arbejdsliv og privatliv er i balance? Vi er et lille hyggeligt plejehjem med 36 boliger i hjertet af Skanderborg, der mangler en dygtig sygeplejerske.

Som centersygeplejerske er vi så heldige, at vi kun arbejder dagvagt hver 8. weekend og har selvplanlægning, med ønskeplaner. Vi har altså stor indflydelse på vores egen vagtplan og planlægger denne for 12 uger ad gangen. Hovedferien planlægges i god tid og vi tilstræber, at de der ønsker ferie i 3 sammenhængende uger i sommerperioden får dette, ligesom vi planlægger helligdage for et år ad gangen. Vi arbejder 3-4 helligdage om året.

Lyder dette som noget du kunne tænke dig, at blive en del af, så er det nu du skal til tasterne og sende din ansøgning.

Du vil blive en del at et sygeplejefagligt team med 8 sygeplejersker fordelt på tre plejecentre i Distrikt Skanderborg. I din dagligdag vil du være fastansat på Møllehjørnet, hvor du sammen med din kollega Gitte vil være medansvarlig for den sundhedsfaglige del af plejen hos beboerne, samt havde den faglige ledelse på opgaverne. Med to sygeplejersker i huset vil du også have timer til at være med i plejen hos vores særlige komplekse og terminale forløb samt være en del af kompetenceudvikling af dine kolleger. I huset supplerer vi hinanden godt og lægger meget vægt på, at et godt arbejdsmiljø er med til at skabe de bedste rammer for læring og udvikling.

Som centersygeplejerske arbejder tæt du sammen med social og sundhedsassistenter, SOSU-hjælpere, ufaglærte, terapeuter og selvfølgelig beboerne, deres familier og venner. Vi arbejder ud fra EDEN alternative filosofien, hvor beboernes liv er i centrum og hvor vi har fokus på, at hjælpe beboerne til en hverdag, hvor livet er værd at leve.

Dine daglige opgaver vil bestå af at udføre konkrete sygeplejeopgaver, forskelligartede sygeplejefaglige vurderinger, visitering af konkrete ydelser, koordinering med både interne og eksterne samarbejdspartner. Kompetenceudvikling af kolleger og deltage i komplicerede plejeforløb. Sparring, oplæring og vejledning af andre personalegrupper Vi har hele tiden fokus på vores borgere og deres behov, hvilket betyder at din tid også går med kompetenceudvikling mødeaktivitet omkring den enkelte beboer.

Hos os har vi tillid til, at alle løser deres opgaver på et fagligt funderet og reflekteret niveau. Vi arbejder med en kultur, hvor vi skaber læring via dialog. Vi har konstant fokus på kompetenceudvikling, både samlet i faggrupperne, men også på det individuelle niveau.

I sygeplejegruppen har vi derfor nøglepersoner og funktionsansvarlige på flere fagområder, f.eks. KOL, Sår, Demens og Palliation. Mange af vores borgere er multisyge og har demens, hvorfor vi ønsker sygeplejersker der har demenserfaring og geriatrisk viden. Hos os er det vigtigt, at du har lyst til at dele din viden, samtidig med, at du er klar på at lære nyt.

Vi giver dig en arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø, hvor der er plads til forskellighed, både på det faglige og personlige niveau. Vi går til opgaverne med en positiv tilgang og med en indstilling til, at alt kan lade sig gøre, hvis blot vi samarbejder om opgaven. Der er plads til smil og latter, og vi er gode til at hjælpe hinanden med opgaverne, så vi alle kommer hjem til tiden.

Inden du starter hos os, sender vi en arbejdsplan for de første 4 uger. Vi vil udarbejde et introduktionsprogram med udgangspunkt i dig. Det betyder, at du i din introduktion vil blive klædt på i forhold til din funktion som centersygeplejerske og at du derved opnår kendskab til vores procedurer og arbejdsgange, samt lærer at dokumentere i vores omsorgssystem Cura.

Stillingen er i dagvagt, med udgangspunkt på 37 timer. Dette er ikke et krav og du har mulighed for at blive ansat på færre timer.

Stillingen kræver at du har et kørekort, således at du nemt kan komme rundt på centrene, når du i weekenderne har sygeplejeopgaver på dem alle.

Ved spørgsmål
til stillingen, kan du kontakte Leder for plejehjemmet Christina Kirkegaard på telefon 61 19 89 70. Hvis du ønsker at besøge os inden en samtale, så kan vi også nemt arrangere dette.

Stillingen ønskes besat fra 1. april 2026 eller før hvis muligt.

Frist
12. februar 2026.
Vi afholder samtaler tirsdag den 16. februar 2026.
Indkaldelse til samtaler sendes elektronisk fredag den 13. februar 2026.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Vi glæder os til at læse din ansøgning.

I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Skanderborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Plejehjemmet på Møllehjørnet, Sygehusvej, 8660 Skanderborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-02-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/b312b064-e2f7-4c00-a93a-4be26c2ab689

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet