I Ejendomscenteret i Skanderborg Kommune søger vi nye kollegaer, da vi fra 1. marts 2025 skal til at køre mad ud til borgere og plejecentre i Skanderborg Kommune. Til denne nye og spændende opgave mangler vi de rette chauffører.
Opgaven består i at bringe mad ud fra de centrale køkkener på Sølund og Fællesskabets Hus og ud til ca. 200 borgere, plejecentre og beboere på Sølund.
Her vil du blive tilknyttet distrikt Fælleden og Idrætsområdet i Skanderborg Ejendomscenter, og du vil blive en del af et dynamisk hold, som har mange forskellige opgaver. Du vil primært have fokus på logistik, kørsel og tjenestebiler. Men, som resten af afdelingen, så kan det også være andre arbejdsopgaver der relaterer sig til mindre håndværksmæssige opgaver og lettere renhold, som f.eks. renhold og klargøring af biler.
Vi kan bruge dig, hvis du er:
- Yderst mødestabil og fleksibel ift. at få kørt færdig på dagen – da maden skal ud i alt slags vejr
- Systematisk og sikker i drift - så du kan pakke bilen, og være med til at fange fejl og mangler i bestillinger fra køkkenet.
- Glad, smilende og imødekommende - Du skal tale, læse og forstå dansk, da kommunikation med køkken og borger er vigtig.
- Udstyret med kørekort.
Du er med fra starten af
Da det er en hel ny opgave for afdelingen, så er du med til at udvikle og optimere på kørselsopgaven, hvor vi i samarbejde med køkkenet skal levere maden ud til slutbrugeren.
Maden bliver pakket i varmeskabe, termokasser og plastkasser, som transporteres på skøjter ind og ud af køkkenet og køretøj. Der vil være løft, skub og træk samt transport til og fra bil til leveringsstedet, så det kræver, at du er i rimelig fysisk form.
Der er flere stillinger, som skal besættes, så hvis denne ikke passer dig, så er en af de andre stillinger måske mere dig.
Proces og praktiske informationer:
Du skal søge stillingen online via Skanderborg Kommunes hjemmeside.
Ansøgningsfrist:
Vi skal have din ansøgning og relevante bilag – inklusive CV, eksamensbevis og eventuelle anbefalinger, senest den 20. januar 2025.
Vi forventer at afholde løbende samtaler og som senest afvikles i uge 4. Der vil være tale om, at flere skal ansættes på varierende timeantal, så angiv gerne dit ønskede antal timer.
Du kan også blive tilknytte som tilkaldevikar til kørsel om morgen, aften og/eller weekend.
Du er velkommen til at kontakte Driftschef Mikkel Bendixen på telefon 21 37 06 54. (fra den 6. januar 2025)
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til kvalifikationer og den gældende overenskomst. Der er i udgangspunkt tale om deltidsstillinger på 7-25 timer om ugen. Endeligt timeantal tilpasses løbende ift. opgaven.
I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Skanderborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Fælleden og Idrætsområdet, Skanderborg Fælled, 8660 Skanderborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-01-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/cb3b87ea-02a3-4758-92ce-90f726673509