Bliv daglig leder i Børnehuset Dragen og form fremtiden for vores børn i Skanderborg

dato

Kunne du tænke dig at være daglig leder i et børnehus, hvor

  • Vi har et fagligt overskud til fælles udvikling af det pædagogiske ståsted
  • Vi har et fantastisk samarbejde internt, med forældre og med andre samarbejdspartnere
  • Vi anvender ikke vikarer – for vi hjælper hinanden

Så hvis du har interesse i at sætte dit præg på Børnehuset Dragens udvikling, sammen med en fagligt stærk medarbejdergruppe, og en engageret forældregruppe, har vi et godt bud på en attraktiv lederstilling i Dagtilbud Skanderborg By.

Vores leder gennem 6 år har søgt nye udfordringer, og vi søger en ambitiøs og fagligt engageret daglig leder. Du vil udover arbejdet i Børnehuset Dragen også skulle indgå i et spændende samarbejde på tværs af seks huse i dagtilbuddet, og bidrage til udviklingen af 0-6 års området i Skanderborg kommune.

I Børnehuset Dragen er der tre vuggestue- og tre børnehavegrupper. Normeringen er 38 vuggestuebørn og 60 børnehavebørn til 23 fastansatte pædagogiske medarbejdere og derudover har vi en kostfaglig eneansvarlig og en køkkenmedhjælper i eget produktionskøkken. Fællesskabet i huset er karakteriseret ved at medarbejderne er åbne for faglige refleksioner, og ved at vi altid er parate til at hjælpe hinanden. Vores forældregruppe bidrager aktivt til at styrke fællesskabet mellem hjem og børnehus, og forældre tilbydes hjemmebesøg, når deres barn begynder hos os.

Du skal varetage mangeartede og spændende ledelsesopgaver – fra drift, medarbejderledelse og faglig udvikling til strategisk ledelse. Det velfungerende ledelsesteam er på seks daglige ledere en administrativ specialist og dagtilbudsleder, og vi sætter fokus på samarbejde, god drift, sparring og udvikling.

Læs meget mere om Børnehuset Dragen, de ledelsesmæssige opgaver og den ønskede lederprofil i Job- og stillingsprofilen HER samt på Børnehuset Dragen - Hjemmeside

Vi glæder os til at høre fra dig,
og du er meget velkommen til at kontakte dagtilbudsleder Lotte Brun Hansen, på telefon 21 16 67 68 eller mail lotte.brun.hansen@skanderborg.dk.

Du vil få mulighed for at høre mere om Børnehuset Dragen, besøge huset og fornemme stemningen i dette attraktive job.

Frist
16. februar 2025.

I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Skanderborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Børnehuset Dragen, Plantagevej, 8660 Skanderborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-02-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/b8e158a6-cf74-405e-845a-8620ad749bce

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet