BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Skanderborg Realskole søger en dansk- og engelsklærer pr. 1. december 2024.
Da en af vores engagerede og dygtige lærere har fået job som pædagogisk leder på en anden skole, søger Skanderborg Realskole en relationsstærk og fagligt kompetent lærer til en fast ansættelse på fuld tid.
Har DU lyst til at være del af en privatskole med fokus på høj faglighed og god trivsel? Har DU lyst til at være en del af en skole, der er båret af 140 års stærke traditioner og værdier? En skole, der er kendt for at være en attraktiv arbejdsplads med engagerede medarbejdere, forældre og elever? Så skal du søge NU!
Hvad søger vi?
Vi søger en læreruddannet kollega med linjefag i både dansk og engelsk eller tilsvarende kompetencer og erfaring fra grundskolen. Undervisningen i dansk vil være på 4. klassetrin, hvor du også vil blive delt klasselærer, mens engelsk er på 7. og 9. klassetrin. Der vil desuden være timer, hvor du er tilknyttet skolens ressoursecenter. Det er derfor et stort ønske at ansætte en ny lærer med kompetencer indenfor specialpædagogikken i den almene undervisning.
Hvem er vi?
Skanderborg Realskole er en veldrevet privatskole med ca. 440 elever og ca. 60 medarbejdere. Skolen bærer præg af et stærkt fællesskab og en positiv skoleånd, hvor der er ambitioner på børnenes vegne. Værdierne faglighed, ansvar, samarbejde, tryghed og engagement er afgørende og prioriterede parametre i hverdagen. Skanderborg Realskole er båret af stærke traditioner og værdier og er en attraktiv arbejdsplads med engagerede medarbejdere, forældre og elever.
Vi forventer derfor, at
- du kan indgå i et tæt og konstruktivt samarbejde med skolens øvrige personale
- du har lyst til at være med til pædagogisk udvikling
- du kan opbygge og udvikle relationer
- du har en anerkendende tilgang til både børn og forældre
- du er fleksibel og stabil
- du brænder for dit job og smiler undervejs
- du er engageret og energisk
- du er bevidst om vigtigheden af tydelig og ordentlig kommunikation
- du har et positivt og åbent livssyn
- du kan planlægge og udføre læringsaktiviteter – både inde og ude
- du kan skabe en god forældrekontakt
Hvorfor skal du vælge os
- fordi vi vil, at skolens børn trives og udvikler sig både fagligt og socialt
- fordi Skanderborg Realskole er en god arbejdsplads i udvikling og forandring
- fordi vi er imødekommende, fleksible og arbejdsomme
- fordi vi tager fat om udfordringer og er løsningsfokuserede
- fordi vi har en arbejdsplads, hvor der er plads til forskellighed og humor
- fordi vi har et tæt skole/hjem-samarbejde
- fordi vi har stor opbakning fra skolens forældregruppe
Stillingen er på fuld tid og med tiltrædelse pr. 1. december 2024. Ansættelsen sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.
Kontakt skoleleder Christian Kronow 2486 6080 eller afdelingsleder Lærke Dygaard på 2643 2020 for nærmere information.
Ansøgningsfristen er d. 22. oktober kl. 12.00.
Ansættelsessamtaler afholdes d. 28. oktober.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Skanderborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
SKANDERBORG REALSKOLE, Adelgade, 8660 Skanderborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6125099