Bliv dramalærer på Kulturskolen Skanderborg og inspirer unge talenter

dato

Er du vores nye dramalærer og klar til at indtage scene?

Vil du være med til at skabe rum, hvor børn og unge tør træde frem, prøve kræfter med roller og opdage nye sider af sig selv? Hvor fantasi bliver til fortællinger, og hvor fællesskabet vokser, når vi skaber noget sammen?

Du trives i en hverdag, hvor dramapædagogik, leg og nærvær er drivkraften – og hvor du sammen med kolleger er med til at udvikle både undervisning og fællesskab.

Over tid kan der være gode muligheder for, at stillingen kan vokse.

Så er det lige dig, vi står og mangler!
På Kulturskolen Skanderborg søger vi nu en engageret og nysgerrig underviser pr. 1. august 2026. Stillingen er på ca. 7 timer om ugen og undervisningen ligger om tirsdagen.

Over tid kan der være gode muligheder for, at stillingen kan vokse.

Om arbejdsopgaverne
Du kommer til at varetage

  • Dramahold 3.-5. klasse
  • Dramahold 6. klasse og op
Undervisningen foregår på Mølleskolen i Ry.
Du bliver en del af et stærkt, tværfagligt kollegialt fællesskab og faggrupper/teams, hvor sparring, kompetenceudvikling og høj faglighed vægtes højt.

Vi kigger efter dig, der
  • brænder for at give børn og unge mod på at udforske, udtrykke sig og udvikle deres glæde og færdigheder inden for drama – uanset niveau
  • har stærke pædagogiske kompetencer og reflekterer løbende over din egen praksis
  • skaber stærke relationer til elever, forældre og kolleger – og kan facilitere trygge og levende fællesskaber i undervisningen
  • trives i samarbejde – også på tværs af fagligheder og indsatser
  • har en kunstnerisk uddannelse og/eller et aktivt kunstnerisk virke inden for drama/teater

Det kan være en fordel, hvis du har kørekort og bil til rådighed.

Vi involverer os løbende i nye projekter og indsatser, som vi kan se giver mening og derfor ser vi meget gerne, at du er åben og nysgerrig i den forbindelse.

Hvem er vi
Vi er Skanderborg Kommunes Kulturskole, kommunens kreative kraftværk. Med ca. 41 ansatte, heraf 36 undervisere, fokuserer vi på undervisning i musik, dans, drama og billedkunst/tegning primært for børn og unge i kommunen. Derudover er vi i vores administration 7 personer: sekretærer, PR- og kommunikationsmedarbejder, børnekulturkoordinator, udviklingskoordinator, souschef og kulturskoleleder. Pt. varetages ledelsen af vores souschef, som er konstitueret leder.

Vi tilbyder både forældrebetalt fritidsundervisning og samarbejder med folkeskoler og institutioner. Vores kontor og centrale undervisningsfaciliteter ligger på Søtoften i Skanderborg, og vi underviser desuden på 18 lokaliteter i Skanderborg Kommune.

Vi arbejder for et kreativt miljø med højt til loftet, hvor høj faglighed og stærke relationer går hånd i hånd for at gøre en forskel for børn, unge og voksne.

Du kan finde meget mere om os på Kulturskolen Skanderborg - Dit kreative kraftværk

Vi ser frem til at modtage din motiverede ansøgning med vedlagt relevant dokumentation.

Yderligere information
Løn og ansøgning: Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer og uddannelse.

Vil du vide mere om jobbet,
er du velkommen til at kontakte konstitueret kulturskoleleder på mail tina.quottrup@skanderborg.dk

Ansøgningsfristen
er mandag den 18. maj 2026. Ansættelsessamtaler forventes afholdt fredag den 22. maj i tidsrummet mellem kl. 10.00 - 13.00

Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere.

Vi indhenter børneattest på den person, vi ønsker at ansætte.

I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Skanderborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Kulturskolen Skanderborg, Søtoften, 8660 Skanderborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-05-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/e15aa363-7e4f-4232-a8e4-fe461a258f4a

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet