Bliv en del af et dedikeret team i Boenhed 18 på Landsbyen Sølund som pædagogisk medarbejder

dato

Vil du være med til at skabe gode og betydningsfulde liv for de mennesker, som bor i Boenhed 18 i Landsbyen Sølund? Ønsker du et arbejde med mening, hvor høj faglighed, kompetenceudvikling, indflydelse og ansvar går hånd i hånd? Så er denne stilling noget for dig

Fast stilling på 30-37 timer/ugentligt, med tiltrædelse pr. 1. marts 2025 eller snarest herefter. Også mulighed for ansættelse tidligere.

Vi søger en kollega der

  • Kan arbejde relationelt og tæt med mennesker med lavt funktionsniveau, også i én til én relationer
  • Er refleksiv i sin pædagogiske tilgang
  • Kan arbejde med sansebearbejdning
  • Har forståelse for og viden om udviklingsniveauer og kognitive færdigheder
  • Kan arbejde ubesværet på pc og tablet/iPad (IT understøttelsessystem er Cura) Vores pædagogik dokumenteres ud fra voksenudredningsmetoden (VUM)
  • Tager ansvar
  • Rummer en god portion tålmodighed
  • Kan være uhøjtidelig

Landsbyen Sølund er Danmarks største botilbud for voksne, med betydelige og varige fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. I Boenhed 18 bor 16 skønne mennesker i alderen 18-88 år, mennesker med kompetencer på de tidligste udviklingstrin og med forskellig livserfaring.

Boenheden er opdelt i to huse med 8 beboere i hvert. Du vil blive tilknyttet et af husene.

De seneste år er målgruppen i Boenheden ændret, så vi nu håndterer mere komplekse opgaver, herunder støtte til mennesker med psykiatriske diagnoser og dobbeltdiagnoser. Boenheden er derfor i en spændende udviklingsproces, hvor du som ny kollega får mulighed for aktivt at være med til at forme fremtiden. Fælles for beboerne er, at de har behov for megen hjælp og støtte i hverdagen, samt en høj grad af tryghed og forudsigelighed. Dette skaber vi blandt andet gennem struktur og en kærlig og omsorgsfuld kontakt til den enkelte.

Om arbejdet og stillingen
Et af vores vigtigste formål er, at give beboerne en tryg og meningsfuld hverdag, med håb, drømme, ønsker og udvikling. Vi arbejder med afsæt i forskellige udredningsredskaber som eksempelvis livshistorier, udviklingsbeskrivelser og sanseprofiler. Vores arbejde bygger på filosofien Gentle Teaching, som danner grundlaget for vores værdier og faglighed. Landsbyen Sølunds formål er at give beboeren de bedste betingelser for at
  • Opleve sig sikker og tryg
  • Opleve sig værdsat og elsket
  • Opleve kærlighed og varme til andre
  • Være engageret og inkluderet i fællesskaber

Din fremtidige arbejdsplads
  • Erfarne, engagerede og fagligt dygtige kollegaer, med forskellig faglig baggrund (pædagoger, ergoterapeut, pædagogisk assistent, social- og sundhedsassistenter/hjælpere og uuddannede)
  • Betydningsfulde og engagerede pårørende
  • Arbejdstiderne er tilrettelagt med dag- og aftenarbejde, samt hver anden weekend og nogle helligdage.
  • Medindflydelse på egen arbejdstidsplan. Vi har en kultur, hvor vi er fleksible og hjælper hinanden, så der er balance i privatliv og arbejdsliv.
  • Vi bliver løbende opkvalificeret både på det pædagogiske og sundhedsfaglige område.
  • Der er mulighed for faglig sparring og supervision.
  • Tværfagligt samarbejde med andre faggrupper i Landsbyen Sølund.
  • Mulighed for at være en del af faglige netværk på tværs i Landsbyen Sølund
  • Mulighed for at gøre brug af Sølunds eget motionsrum, samt Skanderborg kommunes sundhedsordning.
  • Vi prioriterer både kompetenceudvikling og et stærkt arbejdsmiljø højt

Vi afholder informationsmøde
tirsdag den 14. januar kl. 16.00, Sortesøvej 18.

Du er meget velkommen til at kontakte Boenheden for yderligere oplysninger eller for aftale om besøg, kontakt boenhedsleder Rennie Lundstrøm på telefon 30 51 59 34 eller mail rennie.lundstroem@skanderborg.dk

Samtaler vil blive afholdt efterhånden som vi modtager ansøgninger.

Ansøgningsfrist
Torsdag den 22. januar 2025.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst og efter principperne om ”Ny løn”

For yderligere information om Landsbyen Sølund og Boenhed 18 – se Landsbyen Sølunds hjemmeside

I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Skanderborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Sølund Bo 18 Døgn, Dyrehaven, 8660 Skanderborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-01-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/c7e5a133-12e9-4e1e-b503-4a56ab999cf2

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet