Bliv en del af Overfladevandsteamet i Skanderborg Kommune og vær med til at sikre det gode vandmiljø

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at sikre et godt vandmiljø i Skanderborg Kommune? Så har du muligheden for at blive en del af Overfladevandsteamet.

Arbejdsopgaver
Teamet arbejder med vandløb og søer og de tilhørende myndighedsopgaver. I Skanderborg Kommune har vi ca. 125 km offentlige vandløb og mere end 3.506 ha søer.

Dine opgaver vil være indenfor myndighedstilladelser, herunder primært

  • Godkendelser af regnvandsbassiner
  • Udledningstilladelser for regnbetingede udledninger, vandløbssager – f.eks. vandløbsreguleringer og -restaureringer, regulativrevisioner, drænsager og andet.

Om dig
  • Du har en relevant uddannelse og/eller erfaring fra et lignende job
  • Du deltager aktivt i den daglige drift, kan arbejde selvstændigt, men er også god til at sparre med dine kollegaer
  • Du kan skabe god kontakt til borgere og virksomheder – både mundtligt og skriftligt
  • Du kan arbejde selvstændigt, følge op på dine opgaver og afslutte dem
  • Du har kørekort til personbil.

Det vil være en stor fordel, hvis du har erfaring med SBSys, webGIS, Scalgo, VASP og Office-pakken.

Vi er
I Vand og Natur arbejder vi med grundvand, spildevand, vandløb, vandhuller, søer, natur, naturpleje, skove, grønne områder, adgang til naturen, jord, råstoffer, landbrug, jagt, fiskeri, sejlads, badevand, og meget, meget mere.

Vi er ca. 25 medarbejdere i afdelingen fordelt på ingeniører, miljøteknikere, biologer, geologer m.fl. – unge og mere erfarne - med meget brede og blandede erfaringer og referencer. Vi har et spændende og bredt fagligt miljø med gode muligheder for både faglig og personlig udvikling. Vand og Natur er en del af Plan, Teknik og Miljø, hvor der er i alt cirka 90 medarbejdere.

Vi er en afdeling med stor aktivitet og travlhed - men også en afdeling, hvor vi forsøger at tage os tid til hinanden. Vi har fokus på at få sat det rigtige ”hold” og at få løst ”opgaven” på tværs af grupperne. Det er et fælles ansvar, at vi lykkes!

Vi sidder sammen i rådhuset på Skanderborg Fælled i et åbent og energifyldt arbejdsmiljø.

Der er tale om en fast stilling på 37 timer pr. uge med flextidsordning,

Løn- og ansættelsesvilkår aftales ifølge den gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger
Har du brug for yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte
  • Afdelingsleder Bent Hodde Mortensen, telefon 30 84 34 81 / mail Bent.Hodde.Mortensen@skanderborg.dk,
  • Medarbejder i Overfladevandsteamet Kaare Jensen på telefon 87 94 77 47 / 21 13 76 63 eller
  • Medarbejder i Overfladevandsteamet Tomas Jensen på telefon 87 94 77 71 / 51 85 06 02.

Ansøgningsfrist og samtaler
Vi skal have din ansøgning og relevante bilag – CV, eksamensbevis og eventuelle anbefalinger - senest den 1. juli 2024.

Samtalerne afholdes den 3. juli 2024.

Vi håber, at du kan tiltræde den 1. september 2024.

I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Skanderborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Plan, Teknik og Miljø, Skanderborg Fælled, 8660 Skanderborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-07-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6071311

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet