Bliv en del af teamet.blue som Supporter - Tag ansvar, løs tekniske udfordringer og lever topklasse support

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Motiveres du af at give en service, der er lidt bedre, end folk forventer? Er du vild med tekniske udfordringer? Vil du være en del af et team, hvor vi er lidt mere end bare kolleger (altså ikke på dén måde...)? Så har vi det helt rigtige job til dig! 

 

Hvis du kan genkende dette, så er det dig, vi leder efter 👇 

  • Du kan lide at tage ansvar. Det føles naturligt for dig, og du kan lide følelsen af at have godt styr på dine opgaver. 
  • Du elsker at løse problemer. Faktisk er det jo reelt ikke problemer, men spændende udfordringer – for dig. Når problemer opstår, går du fluks i gang med at løse dem. 
  • Du undersøger tingene til bunds, da du ønsker grundighed og præcision. 
  • Du bliver motiveret af at rådgive og vejlede andre, så de altid får den rigtige løsning.   
  • Du opdager det, som andre overser. Du finder fejlene, og det sikrer høj kvalitet.


Det er en fordel, hvis du har en idé om, hvad nedenstående dækker over:  

  • Webhosting af domæner og hjemmesider  
  • De mest populære CMS-systemer, eksempelvis WordPress 
  • E-mail-opsætning, primært Exchange og iMap 
  • DNS 

 

 

Jobbet som Supporter hos team.blue 

Vi leverer løsninger indenfor bl.a. webhosting, domæner, e-mail og forskellige CMS-systemer. Din fornemste opgave er at sætte dig ind i kundernes it-udfordringer og sørge for, at der bliver taget godt hånd om dem. 

 

Dine primære arbejdsopgaver er telefonisk og via mail at:

  • Hjælpe kunden med fejlfinding på deres løsning og komme med sparring herom 
  • Hjælpe kunden med opsætning og konfiguration af e-mail 
  • Vejlede kunden i brugen af domænehåndtering og DNS 
  • Derudover får du basal berøring med webserver-drift og fejlfinding. 

 

Det er ikke et krav, at du har erfaring med ovenstående. Vi sørger for, at du får en grundig introduktion og træning i vores produkter og systemer. Du får en skiftende hverdag med frihed under ansvar samt mulighed for at specialisere dig yderligere inden for dit interessefelt. 



Om teamet 

Du bliver en del af et team med 20 dygtige og dedikerede kolleger, der går på arbejde for at levere topklasse support - og det er vi stolte af. Dine kommende kollegaer kommer med forskellige baggrunde, så om du har en baggrund som IT-supporter, multimediedesigner, skolelærer, politimand eller noget helt andet, er ikke det vigtigste for os. 

Du får tildelt en Buddy, som bliver din personlige sparringspartner. Din Buddy fortæller dig alt, hvad du har brug for at vide i din første tid, og har til opgave at give dig den bedst mulige opstart i teamet. Ud over din buddy vil en fra teamet stå for din faglige oplæring, så vi kan klæde dig bedst muligt på til opgaven.  

I teamet er følgende særligt vigtigt for os

  • Kundetilfredshed er kernen i vores arbejde
  • Ekspertise og proaktiv vejledning
  • Vores medarbejdere er vores vigtigste aktiv

Hør Nikolaj fortælle om en dag som supporter her: 

Du får 

  • Grundig oplæring af dygtige, motiverede og – ikke mindst - tålmodige kolleger 
  • Fast lønpakke inklusiv fritvalgskonto og pension 
  • Sundhedsforsikring, motionsrum og fysioterapeutisk massage  
  • En fantastisk personalerestaurant med morgenmad, frokost og ualmindelig god kaffe 
  • Et væld af sociale arrangementer (f.eks. fredagsarmbånd til Smukfest) - også på afdelingsniveau 
  • Rabatordninger og medarbejdertilbud som f.eks. frisørordning. 



Kan du genkende dig selv i opslaget? 

Ansøg da med det samme via linket. 

Vi evaluerer og interviewer løbende kandidater til stillingen. 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder i Shared Hosting, Rune Andreasen, på rune.andreasen@team.blue 



Praktisk  

Fuldtid: En arbejdstid på 37 timer om ugen fra mandag til fredag i tidsrummet fra kl. 7-19 (primært fra kl. 8-16).  

Deltid: En arbejdstid på ned til 28 timer om ugen fra mandag til fredag (primært i tidsrummet fra kl. 8-15) 

Noter gerne dine præference i ansøgningen. 

Arbejdssted: Højvangen 4, 8660 Skanderborg 

Der er mulighed for at tage en hjemmearbejdsdag, hvis du skal til tandlæge eller bilen skal til service (igen). Men vi forventer, at du har lyst til at være mere på kontoret end derhjemme. Det styrker både samarbejdet og sammenholdet.  

Ansøgningsfrist: Snarest muligt 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Skanderborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

team.blue Denmark A/S, Højvangen, 8660 Skanderborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 30-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6080773

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet