Opslaget rummer 1 fast stilling som faglig koordinator til besættelse 1. juni 2025
Vil du med på holdet i Afdelingen for Arbejdsmarkedsfastholdelse i Skanderborg Kommune, hvor du vil få en afgørende rolle i at udvikle og understøtte kvalitet og sammenhæng i vores samlede indsats vedrørende sygedagpenge og jobafklaringsforløb. Vi har brug for dig som én ud af to faglige koordinatorer, som motiveres af opgaver med stor politisk og ledelsesmæssig interesse, og som arbejder målrettet på at forene resultater med gode borgeroplevelser, så vi lykkes som samlet afdeling.
Hvem er vi, og hvad tilbyder vi?
Arbejdsmarkedsfastholdelse varetager den samlede beskæftigelsesindsats vedrørende sygedagpenge og jobafklaringsforløb. Rehabiliteringsteamet er også organisatorisk forankret i Arbejdsmarkedsfastholdelse.
Vi er i Arbejdsmarkedsfastholdelse 32 engagerede, kompetente og hjælpsomme kolleger. Vi er en afdeling med et godt arbejdsmiljø, hvor godt humør er en stor del af hverdagen.
Som vores nye faglige koordinator vil du få en fælles understøttende rolle og indgå i et tæt samarbejde med afdelingens i forvejen ansatte koordinator og afdelingsleder. Du vil endvidere indgå i et tæt samarbejde med afdelingens superbrugere på fagsystemet, juridisk konsulent samt øvrige kolleger på tværs af Arbejdsmarked og Social.
Du vil blive en del af et spændende og udfordrende arbejdsområde, hvor du får mulighed for at udvikle dig både fagligt og personligt. Du kommer til at indgå i vores arbejde med at synliggøre udviklingspotentialer og sikre beslutningsoplæg til faglige prioriteringer på tværs af afdelingen. Du vil derfor få rig mulighed for at udvikle nye tiltag og med mulighed for løbende og kvalificeret sparring med i forvejen ansatte koordinator og afdelingsleder. Som afdeling og organisation går vi mange spændende ting i møde og udvalgte fokuspunkter kunne være:
- Stort kompetenceudviklingsprojekt i fælles fagligt mindset starter nu for hele organisationen
- Digitalisering både bredt set og som beskæftigelsestilbud
- Arbejdet med lønnede timer på tværs af organisationen
- Implementering af en kommende beskæftigelsesreform
Om jobbet og din profil
Som faglig koordinator vil du have en understøttende rolle med et højt aktivitetsniveau. Dine opgaver vil spænde bredt i forhold til at understøtte afdelingens samlede opgaveløsning med særligt ansvar for sygedagpenge lovgivningen, hvor den anden koordinator har det for jobafklaringsforløb, herunder skal du være med til at fastholde og udvikle det faglige niveau i form af sparring på tværs af afdelingen. Herudover skal du være med til at implementere og ajourføre afdelingen med hensyn til ny lovgivning samt udvikle og implementere nye metoder. Du vil endvidere indgå i opgaver omkring udformning og vedligeholdelse af arbejdsgange, koordinering af opgaver og indsatser, ledelsestilsyn, kompetenceudvikling samt behandling af klagesager.
Du er er uddannet socialrådgiver/socialformidler, eller har anden relevant uddannelse. Vi forventer, at du har følgende kvalifikationer:
- Du har stort lovgivningskendskab til beskæftigelsesområdet og sygedagpengeområdet og gerne med kendskab til jobafklaringsforløb. Et kendskab til serviceloven er også en fordel
- Du har en stor faglig ballast for sygedagpengeområdet og særlig interesse for at hjælpe sygemeldte borgere tilbage i job
- Du har erfaring fra myndighedsarbejde inden for vores område, så du kan give kvalificeret sparring
- Du har erfaring med kollegial sparring og feedback
- Du har stærke kompetencer inden for fagsystemer og arbejdsgangenes sammenhæng til fagsystemer
- Du har en struktureret tilgang til egen opgaveløsning og afdelingens opgaveløsning som helhed
- Du har et godt overblik og kan være proaktiv – også på tendenser og udviklingen på området
- Du kan bidrage til at udvikle og implementere relevante metoder og nye tilbud
- Du har gode kommunikations- og formidlingsevner både i skrift og i tale
- Du har eller vil tilegne dig digitale kompetencer
Vi lægger desuden vægt på, at du:
- Har en åben, direkte og tillidsfuld kommunikationsform
- Er fleksibel og nuanceret i opgaveudførelsen, er herunder god til at forventningsafstemme
- Kan arbejde selvstændigt, systematisk og engageret i en hverdag med flere bolde i luften
- Evner det konstruktive samarbejde på tværs af grupper, afdelinger, med afdelingsleder og faglig koordinator
- Har personlig gennemslagskraft og modet til at udfordre afdelingen fagligt set
- Er god til at opnå følgeskab og motiverer dine kollegaer omkring dig
- Er god til at spotte, hvad de enkelte medarbejdere har brug for ift. kompetenceløft og sparring
- Har styrken og engagementet til at arbejde i en organisation under stadig forandring
- Har et godt humør og har øje for personaletrivsel
Løn, arbejdstid og arbejdssted
Tiltrædelse er 1. juni 2025.
Stillingen er 37 timer om ugen, med sundhedsordning og fleksibel arbejdstidsordning.
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst mellem Kommunernes Landsforening og HK eller DS.
Arbejdsstedet er Skanderborg Fælled 1, 8660 Skanderborg.
Vil du vide mere?
For yderligere oplysninger omkring stillingen kan du kontakte:
- Afdelingsleder Peter Valentin, telefon 51 82 08 07
- Faglig koordinator Lærke Lauritzen, telefon 87 94 75 75
Ansøgningsfrist og samtale
Ansøgningsfristen er 6. april 2025.
Vi forventer at afholde første ansættelsessamtale den 10. april 2025. Eventuel anden ansættelsessamtale afholdes efter påske.
I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Skanderborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Arbejdsmarkedsfastholdelse, Skanderborg Fælled, 8660 Skanderborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 06-04-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/50262224-a57a-4c37-aaa3-974b2e458702