Er I godkendt som forstærket støttefamilie i Socialtilsynet? Kan I tage imod en sød og charmerende dreng på 12 år hver 2. weekend, fra fredag eftermiddag til mandag morgen samt 1 uges ferie årligt, så kan det være jer, vi søger i Familieplejen i Skanderborg Kommune!
Drengen er sød, sjov, charmerende, kærlig og en kreativ dreng. Ligeledes er han en velreflekteret dreng, der er god til at se sin egen andel af konflikter, når han er i ro.
Drengen er diagnosticeret med Atypisk autisme og ADHD. Han kan være præget af både indre og ydre uro, herudover kan han være meget kravafvisende, og kan have brug for tæt støtte til at regulere sig. Ligeledes kan han have svært ved afvisning og at aflæse det sociale rum. Dette kan blive konfliktfyldt for drengen, særligt i samspillet med hans lillebror.
Drengen har derfor brug for en familie, som kan tilbyde nedenstående:
- Tilbyde ro, struktur, tydelighed og forudsigelighed
- Tilbyde nærvær og omsorg
- Møde barnet med en mentaliserende og anerkendende tilgang
- Besidde ro, tålmodighed, robusthed og overskud
- Samarbejde med barnets forældre
Vi tilbyder jer:
- Vejledning, rådgivning og supervision fra en familieplejekonsulent
- Supervisionsgruppe 4 gange årligt
- 2 årlige kursusdage samt mulighed for Tæt støttet opstartsforløb
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfrist tirsdag den 1. september 2026.
Ansættelse
Hvis jeres kvalifikationer og ønsker matcher med drengens støttebehov, vil I blive kontaktet med henblik yderligere dialog.
I det konkrete tilfælde vil aflønning ske ud fra Skanderborg Kommunes vederlagsmodel jf. KL.takster – 7 Vederlag.
Yderligere information
Ønsker du at vide mere om jobbet som støtte/plejefamilie eller har du spørgsmål vedrørende drengen, er du velkommen til at kontakte familieplejekonsulent Henrik Faurholt på telefon 20 12 83 44 eller Hanne Bech på telefon 20 35 82 94.
Om Fagsekretariatet Børn og Unge
I Fagsekretariatet Børn & Unge arbejder vi med børn, unge og familier. Vi dækker således hele området for 0-18 år - lige fra de almene områder med sundhedspleje, dagtilbud, skoler, SFO/Klubber til specialområdet med PPR og sociale området med SSP og børnesocialrådgivningen.
Vores opgave i Børn og Unge er at understøtte den enkelte families bestræbelse på at skabe det gode børneliv, hvor børn og unge trives og udvikles i trygge rammer. Dette sker alt sammen under den politiske vision, at alle børn har ret til et godt børneliv med en oplevelse af glæde, tryghed, engagement, begejstring og robusthed i forhold til livets udfordringer
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst, herunder de fastsatte bestemmelser i forhold til lokal løndannelse. Du kan finde oplysninger om lønniveauet i Skanderborg Kommune via dette link: KRL. Her finder du også oplysninger om grundløn og pension. Udover grundlønnen kan lønnen indeholde forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Skanderborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Myndighed og Foranstaltning, Skanderborg Fælled, 8660 Skanderborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-09-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/b787cf82-ddca-4633-b663-af7829e08b03