BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Bliv Personlig Jobformidler i Jobcenter Skanderborg i en fast fuldtidsstilling med opstart 2. januar 2025
Jobcenter Skanderborgs overordnede mål er, at flest mulige borgere kommer i job eller uddannelse og derved opnår selvforsørgelse. Et centralt element heri er, at borgerne får brugt, afklaret og udviklet deres arbejdsevne i samarbejde med os.
Som Jobformidler er din opgave, at du udplacerer ledige borgere i jobs - fra få timer til fuld tid, løntilskudsjobs og virksomhedspraktikker. Borgerne er primært kontanthjælpsmodtagere og integrationsborgere, både aktivitets- og jobparate. De målrettede indsatser du vil varetage, er valgt ud fra hvilke
behov beskæftigelsesindsatsen i Skanderborg Kommune genererer.
Som Jobformidler matcher du borgerne med lokale virksomheder og uddannelsessystemet. Det er derfor vigtigt, at du har gode relationer og et godt netværk i det lokale erhvervsliv, eller hurtigt kan opbygge netværket og relationerne. Det er også vigtigt, at du har kendskab til uddannelsessystemet eller hurtigt kan sætte dig ind i det.
På Jobcenter Skanderborg har vi fokus på, at vi har et godt samarbejde med borgerne. Det er derfor vigtigt, at du kan skabe professionelle relationer til mange forskellige borgere, der har varierende baggrunde både personligt og fagligt.
Stort set alle vores aktiviteter ligger inden for beskæftigelseslovgivningens rammer. Det er derfor vigtigt, at du har, eller hurtigt kan få kendskab til lovgivningen. Viden om lovgivningen anvendes bl.a. til at beskrive borgernes afklaring og udvikling. Beskrivelserne danner baggrund for afgørelser og planer i forbindelse med borgernes vej til et job eller en uddannelse.
Jobformidlerne arbejder primært i IT-systemerne: Fasit, SBSYS og VITAS. Det er en fordel, hvis du kender disse systemer.
Som Jobformidler har du en afvekslende dag med interessante opgaver og et stærkt samarbejde på tværs i vores organisation med kompetente kollegaer.
Løn, arbejdstid og arbejdssted
Tiltrædelse 2. januar 2025.
Der er tale om en fast fuldtidsstilling.
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst mellem Kommunernes Landsforening og HK eller DS.
Ansøgningsfrist og samtaler
Ansøgningsfrist 30. oktober 2024, kl. 12.00.
Samtaler afholdes i uge 45.
Vil du vide mere?
For yderligere oplysninger kan du kontakte afdelingsleder, Lars Schrøder, på mobil: 21 16 67 61.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Skanderborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Personlig Jobformidler, Skanderborg Fælled, 8660 Skanderborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 30-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6132389