Bliv koordinerende socialrådgiver i Ungeenheden hos Skanderborg Kommune

dato

Ungeenheden - en del af KUI i Skanderborg Kommune søger ny kollegaer

Vi søger en dygtig og engagerede Koordinerende Socialrådgiver der, særligt, brænder for arbejdet med unge med psykiske, kognitive og sociale udfordringer. Der er tale om en fast stilling på 37 timer.

Stillingerne indeholder varetagelse af myndighedsopgaver ift. unge mellem 18 og 30 år, der modtager uddannelseshjælp. Gruppen af unge er både vurderet uddannelsesparate og aktivitetsparate. Derudover skal du varetage opgaver i forbindelse med vores Ungevisitation.

Vores fælles opgave i Ungeindsatsen er, at unge hjælpes til et liv med uddannelse eller job og samtidig har stærke relationer i deres netværk og handlekompetencer til at agere. Vi er en del af en organisation, hvor der kan være mange professionelle i den unges liv. Vores samarbejde med andre aktører har en meget høj prioritet hos os og vi ønsker, at der via dette kommer én fælles plan for den unge.

Vi har en forpligtelse til at bidrage til indfrielsen af de lovgivningssatte mål og Skanderborg kommunes værdier og vision.

Vi tror på, at de unge kan og vil noget, og at alle ønsker at være en del af et fællesskab. Vi møder de unge med nysgerrighed, forståelse og med forventninger. Tillid er en grundlæggende kerneværdi hos os, fordi vi tror på, at det er grundlaget for at skabe forandring sammen.

Du vil blive en del af Ungeenheden, som består af et myndighedsteam og et team bestående af målrettede indsatser for unge i alderen 15-30 år. Hvor vi arbejder tæt sammen i planer og indsatser med og omkring de unge, samt i praksis- og kompetenceudviklingsfællesskaber.

Opgaver
De primære arbejdsopgaver vil være afholdelse af opfølgningssamtaler med borgerne, afgivelse af beskæftigelsesrettede tilbud, udfærdigelse af 'Min plan', sagsbehandlingsopgaver i forbindelse med udvikling af arbejdsevne, endvidere give råd og vejledning i forhold til en tilbagevenden til uddannelse eller arbejdsmarkedet. Der vil forekomme administrative opgaver i forbindelse med udarbejdelse af Rehabiliteringsplanens forberedende del. Denne beskriver og dokumenterer den unges situation, og planen udgør en forberedelse til rehabiliteringsteamets behandling af sagen, hvor der bl.a. tages stilling til fleksjob, ressourceforløb og førtidspension.

Videre vil du komme til at arbejde med servicelovens § 82 a & b, samt §85, da vi i Skanderborg Kommune arbejder med helhedsindsatser, der understøtter de unge i at komme i uddannelse eller beskæftigelse og at mestre eget liv.

Du skal koordinere og samarbejde på tværs af fagsekretariater og sikre en helhedsorienteret indsats, hvor borgeren er i fokus. Her spiller den sammenhængende kommunale ungeindsats (KUI) en stor rolle i opgaveløsningen. Koordineringsarbejdet er ligeledes ift. eksterne samarbejdspartnere f.eks. uddannelsestilbud, regionspsykiatrien, kriminalforsorgen m.fl.

Der er ligeledes opgaver i vores ungevisitation. Disse opgaver indebærer bl.a. at afholde visitationssamtaler, herunder foretage vurdering og afklaring af målgruppe, af om den unge stiller sig til rådighed for arbejde og beskæftigelsesfremmende tiltag samt at yde råd og vejledning.

Vi søger kollegaer som

  • evner at møde de unge med en tro på, at de unge både kan og vil - og du kan hjælpe de unge med at stille de rammer op, som gør, at målet nås
  • har lyst til at arbejde med mangeartede opgaver. Herunder dele af serviceloven, som en del af den helhedsorienterede indsats for at hjælpe unge mod uddannelse eller beskæftigelse
  • har lyst til at arbejde med målgruppen og kan stille krav til den unge omkring afklaring af uddannelses- og arbejdsmarkedsmuligheder
  • har relevant uddannelse som f.eks. socialrådgiver
  • har kendskab til relevant lovgivning og arbejdsmarkedsforhold, gerne både lokalt og på landsplan
  • er robust og kan have travlt uden at miste overblikket
  • har en god datadisciplin, en god skriftlighed (vi anvender Fasit) og gode kommunikations- og formidlingsevner, såvel skriftligt som mundtligt
  • er god til at samarbejde på tværs med både interne og eksterne kollegaer fra forskellige faglige områder

Vi tilbyder
  • en fremsynet og målrettet organisation med masser af udviklingspotentiale
  • gode engagerede kolleger med en positiv tilgang til arbejdet
  • et spændende og udfordrende arbejdsområde med fokus på faglighed og mulighed for løbende sparring
  • et arbejdsmiljø, der lægger vægt på samarbejde, udvikling og faglig sparring
  • en god og respektfuld omgangstone og en dagligdag, hvor humor og godt humør spiller en stor rolle

Organisering
Ungeenheden udgør sammen med Ungdommens uddannelsesvejledning Ungeindsatsen i Skanderborg Kommune og er organiseret i Arbejdsmarked og social. Vi er en del af den kommunale ungeindsats, med tæt samarbejde med Børn og Unge og Social, Omsorg og Handicap.

Løn og arbejdstid
En fast stilling på 37 timer

Ansættelsesdato: 1. januar eller snarest muligt.

Arbejdsstedets adresse: Skanderborg Kommune, Ungeenheden, Danmarksvej 31, 8660 Skanderborg. Her vil du primært have din daglige arbejdsdag.

Lønnen fastsættes i henhold til gældende overenskomst og principperne om Ny løn.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte afdelingsleder for Ungeenheden, Stine Würtz, på telefon 51 82 01 85 eller mail: stine.wurtz@skanderborg.dk

Send sms med navn og telefonnummer, hvis du ikke kan komme igennem.

Ansøgningsfrist
Søndag den 24. november 2024.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket.

Samtaler afholdes
Onsdag den 27. november 2025.

I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Skanderborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Ungeenheden, Fælleden, Skanderborg Fælled, 8660 Skanderborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-11-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6145073

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet