Bliv lærer for modtageklasserne i Skanderborg og gør en forskel for ukrainske børn

dato

Vi søger en lærer til ukraineopgaven i modtageklasserne, som pt. er geografisk placeret på Niels Ebbesen Skolen i Skanderborg Kommune. Stillingen er på 37 timer om ugen, den er opgaverelateret og dermed midlertidig. Vi ønsker stillingen besat senest pr. 1.maj 2025.

Om stillingen
Som lærer i denne stilling skal du undervise i dansk og/eller i matematik samt et eller flere fag fra folkeskolens fagrække. Al undervisning skal have et særligt fokus på sproglig udvikling.

I modtageklasserne arbejder vi - som i hele skolefællesskabet i Skanderborg Kommune - med Skanderborg Kommunes Børne- og Ungepolitik som udgangspunkt for vores tilgang til trivsel og læring.

I tæt samarbejde med dine kolleger forventes du at bidrage konstruktivt til forældresamarbejdet, tage gårdvagter, dække interne vikartimer og følge de yngste elever til Mallinggård SFO. Du bliver en del af et team, hvor undervisningen tilrettelægges tværfagligt og temabaseret.

I modtageklasserne går der i øjeblikket elever i alderen 6-14 år med forskellig nationalitet og skolebaggrund. Derfor er det afgørende, at du evner høj grad af undervisningsdifferentiering og kan se de enkelte elevers ressourcer.

Da elever løbende optages og udsluses til almene danske klasser, skal du trives i en omskiftelig hverdag og være klar til at håndtere løbende ændringer i elevgruppen.

Bemærk, at modtageklassernes placering ikke er fast, hvilket betyder, at din arbejdsplads kan blive flyttet til en anden lokation i kommunen.

Vi tilbyder
Vi tilbyder bl.a. følgende

  • et alsidigt job med en yderst meningsfuld hverdag
  • et job, hvor du bidrager til, at elever kan komme bedst muligt videre
  • et tæt samarbejde i et team med engagerede kolleger
  • et tillidsfuldt arbejdsmiljø, hvor medbestemmelse vægtes højt
  • et job, hvor du får kendskab til mange forskellige samarbejdspartnere og forældregrupper

Dine kompetencer og personlige egenskaber
Vi forventer, at du
  • er læreruddannet
  • har erfaring med eller lyst til at undervise i dansk og/eller i matematik samt et eller flere fag i folkeskolens fagrække – og med sproglig udvikling som særligt fokus
  • værdsætter samarbejde og aktivt bidrager til både undervisning og øvrige lærerrelaterede opgaver
  • er fleksibel og omstillingsparat
  • kan påtage dig vikartimer ved behov
  • bidrager engageret og positivt
  • er indstillet på at hjælpe med elevernes opstart i SFO
  • har erfaring med eller motivation for at arbejde med mangfoldige og sårbare børn og familier
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer ugentligt og til besættelse senest den 1.maj 2025.
Stillingen er opgaverelateret, hvilket betyder, at den er midlertidig.
Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomster på området.

Hvis du vil vide mere
Du kan få mere information om stillingen ved at henvende dig til Sandra Skibsted Sørensen, telefon 24 84 36 89 eller mail: sandra.skibsted.sorensen@skanderborg.dk

Søg stillingen
Vi ser frem til at modtage din motiverede ansøgning, eksamensbevis, CV og øvrige relevante bilag senest 20. marts kl. 23.59.

Ansættelsessamtaler
Vi forventer at afholde samtaler tirsdag den 25. marts 2025.

Om Fagsekretariatet Børn og Unge
Fagsekretariatet Børn & Unge beskæftiger sig med kommunens borgere mellem 0 og 18 år. Det dækker over alt fra skoler, dagtilbud, PPR og sundhedstjeneste til SSP og special- og socialrådgivning. Børn og Unges opgave er at understøtte den enkelte families bestræbelse på at skabe det gode børneliv, hvor børn og unge trives og udvikles i trygge rammer. Dette sker alt sammen under den politiske vision, at alle børn har ret til et godt børneliv, hvor de har oplevelsen af glæde, tryghed, engagement, begejstring og robusthed i forhold til livets udfordringer.

I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Skanderborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Børn og Unge, Skanderborg Fælled, 8660 Skanderborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-03-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/f35a13f1-7ba3-49a4-984b-4b40af8d3bdb

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet