VI BYGGER IKKE BARE EN NY BOENHED
vi bygger en kultur
Til dig, der vil skabe tryghed, relationer og meningsfulde hverdage for beboerne i Landsbyen Sølund
Derfor søger vi dig
Om få måneder flytter Boenhed 20 ind i helt nye rammer i Landsbyen Sølund. Det bliver et nyt hjem for ni voksne mennesker med betydelig udviklingshæmning og komplekse støttebehov. Men inden murstenene står klar, er der noget endnu vigtigere, der skal bygges: en kultur, et stærkt pædagogisk fællesskab og et sted, hvor både beboere og medarbejdere trives. Derfor søger vi pædagoger og pædagogiske assistenter, som har lyst til at være med til at forme fremtiden i Boenhed 20.
Hvem er vi?
Landsbyen Sølund er et af Danmarks største specialiserede botilbud for mennesker med udviklingshandicap. Her bor lidt over 200 mennesker, og mere end 800 medarbejdere arbejder hver dag for at skabe trygge, meningsfulde og udviklende liv. Vi arbejder med udgangspunkt i Gentle Teaching, hvor nærvær, tryghed og relationer er fundamentet for vores praksis.
Boenhed 20 er noget særligt
Lige nu er vi midlertidigt genhuset i Gl. Rye. Vi er fire beboere og omkring 30 medarbejdere. Når vi flytter tilbage til Landsbyen Sølund, bliver vi en helt ny boenhed med plads til ni beboere, omkring 50-60 medarbejdere og eget aktivitetstilbud.
Kort fortalt
* Nu: 4 beboere · ca. 30 medarbejdere
* Når vi flytter er målet: 9 beboere · 50-60 medarbejdere · eget aktivitetstilbud
* Pædagogisk retning: Gentle Teaching, Neuropædagagogik, LA2U…
Du bliver medskaber af boenhed 20
Du bliver ikke ansat ind i en færdig kultur. Du bliver med til at forme den. Boenhed 20 er i bevægelse, og derfor søger vi pædagoger og pædagogiske assistenter, der har lyst til at være med fra begyndelsen.
En særlig mulighed
Lige nu er vi genhuset i Gl. Rye med fire beboere og omkring 30 medarbejdere. Når vi flytter tilbage til Landsbyen Sølund, åbner vi en ny boenhed med plads til ni beboere og eget aktivitetstilbud. Det giver dig mulighed for at præge kultur, samarbejde og hverdagsliv fra starten.
Her får du ikke bare et job. Du får mulighed for at være med til at skabe noget, der skal bære hverdagen for beboerne i mange år frem.
Din rolle
- Skabe trygge og meningsfulde hverdage sammen med beboerne
- Indgå i et tæt pædagogisk samarbejde
- Dokumentere observationer og faglige refleksioner
- Bidrage til udviklingen af vores aktivitetstilbud
- Være med til at forme kulturen i en boenhed i udvikling
Du vil trives hos os, hvis du...
- Er nysgerrig på mennesker
- Er stærk i relationsarbejde
- Kan skabe ro, struktur og tryghed
- Ser muligheder frem for begrænsninger
- Har lyst til at arbejde med Gentle Teaching
- Er uddannet pædagog eller pædagogisk assistent
Vi tilbyder
- Grundig introduktion og sidemandsoplæring
- Et stærkt kollegialt fællesskab
- Tæt samarbejde med andre fagligheder
- Mulighed for at sætte dit præg på en ny boenhed
- Indflydelse på udviklingen af aktivitetstilbuddet
- Et arbejdsmiljø præget af ordentlighed, faglighed og fællesskab
Medledelse er vores måde at arbejde på
Hos os er medledelse ikke en titel. Det er en måde at være kollega på. Vi tror på, at de bedste løsninger skabes tæt på beboerne og i fællesskab.
Når vi arbejder formålsdrevet, ligger beslutningskompetencen ikke i et ledelseshierarki, men i fællesskabet. I Landsbyen Sølund arbejder vi i cirkler: dynamiske og beslutningsdygtige fællesskaber med handleret, beslutningsret og -pligt.
Vores retning
Formålet er beboernes gode og betydningsfulde liv. Vi arbejder med høj pædagogisk faglighed, Gentle Teaching og et stærkt fællesskab omkring beboerne, og med en bevidsthed om at vi også er en del af samfundet omkring os.
Vi deler viden og erfaringer.
Vi tager initiativ og følger op.
Vi rådfører os med relevante perspektiver.
Vi skaber sammenhæng for beboerne.
Vi udvikler arbejdslivet sammen.
Lyder det som et sted for dig?
Vi søger ikke bare en medarbejder. Vi søger en pædagogisk fagperson, der vil være med til at skabe en boenhed med tryghed, nærvær, relationer og retning.
Ordentlighed. Faglighed. Fællesskab, er nøgleord for os.
For yderligere oplysninger
Kontakt Ulrik Mørch Rasmussen på telefon 51 62 72 32.
Ansættelse
1. oktober 2026.
Ansøgninger behandles løbende.
Og samtalerne ligger i første halvdel af august.
Frist
9. august 2026.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst, herunder de fastsatte bestemmelser i forhold til lokal løndannelse. Du kan finde oplysninger om lønniveauet i Skanderborg Kommune via dette link: KRL. Her finder du også oplysninger om grundløn og pension. Udover grundlønnen kan lønnen indeholde forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Skanderborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Sundhed, Omsorg og Handicap, Skanderborg Fælled, 8660 Skanderborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 07-08-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/ea5daef0-6af4-4dce-a375-b4b411f6ef75