Hos Skanderborg Kommunes Entreprenørafdeling er vi dem, der sørger for, at tingene fungerer – ved brug af alt fra store entreprenørmaskiner til små motorredskaber. Nu mangler vi dig, der elsker at skrue, fejlsøge og finde løsninger, når teknikken driller.
Hvad får du hos os?
- Et værksted med moderne faciliteter og en maskinpark, der aldrig står stille
- En hverdag med masser af variation – ingen dage er ens!
- Et stærkt team, hvor vi hjælper hinanden og har det sjovt undervejs
- Mulighed for faglig udvikling og efteruddannelse
- Løn og vilkår efter overenskomst – og selvfølgelig kaffe på kanden
Dine opgaver
- Service, reparation og vedligeholdelse af maskiner og køretøjer
- Fejlfinding og problemløsning – både på værkstedet og ude i marken
- Klargøring og optimering af vores maskinpark
- Samarbejde med leverandører og bestilling af reservedele
Vi forestiller os, at du
- Er uddannet mekaniker eller har solid erfaring med traktorer og entreprenørmaskiner
- Har teknisk snilde og kan arbejde selvstændigt
- Er fleksibel og trives med en dynamisk hverdag
- Bidrager til den gode stemning med et smil og en hjælpende hånd
Praktisk info
Stillingen er en fuldtidsstilling med stilleplads på Norgesvej 3, 8660 Skanderborg.
Det forventes, at du kan stå til rådighed for vintertjeneste i de 5 vintermåneder.
Lyder det som noget for dig?
Så skru op for karrieren og send din ansøgning via link.
Ansøgningsfrist
28. januar 2026.
Tiltrædelse
Vi ser gerne, at du kan starte 1. marts 2026, men vi venter gerne på den rette.
Yderligere oplysninger
Tag fat i værkfører Steen S. Svendsen på mail steen.skov.svendsen@skanderborg.dk eller på telefon 20 75 49 14, hvis du vil vide mere.
I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Skanderborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Entreprenørafdelingen, Norgesvej, 8660 Skanderborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 28-01-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/c58e710a-5235-4fb3-b1b1-f659fecc5c86