Børnehuset Elverhøj er en del af Dagtilbud Højvangen og vi er en stor og engageret personalegruppe, der vægter et godt arbejdsmiljø, høj faglighed og et stærkt fællesskab. Vi søger en pædagogmedhjælper, som naturligt er en medlegende voksen og som aktiv tager del i hverdagen, samt bidrager til den pædagogiske udvikling i Elverhøj.
Som pædagogmedhjælper hos os vil du indgå i pædagogiske aktiviteter af forskellige karakter. Vi ser hele dagen som en pædagogisk ramme, hvor både modtagelsen om morgenen, garderobesituationer og overgange mellem aktiviteter rummer lærings- og udviklingsmuligheder.
Vi tilbyder
- Fagligt engagerede kolleger, der tager arbejdet seriøst – og samtidig har det sjovt sammen
- Et varmt og imødekommende arbejdsmiljø, hvor både børns og voksnes trivsel er i fokus
- Et stærkt teamsamarbejde på stuerne og et tæt samarbejde i hele børnehuset
- Primært møder i dagtimerne og dermed få aftenmøder
- Et fælles fokus på professionelt samarbejde, hvor faglighed og relationer vægtes lige højt
- Et aktivt arbejde med samarbejdskultur gennem De tre – det professionelle samarbejde
- En spændende proces med implementering af NEST, hvor børnesynet er:
“Alle børn har ret til deltagelse – børn gør det bedste, de kan. Lykkes de ikke, er det de voksne, der skal gøre noget anderledes.” - Mentorordning for nyansatte medhjælpere samt løbende sparring med kolleger og daglig leder
- Eget køkken med daglig hjemmelavet mad og mulighed for fuld kostordning for ansatte
Vi lægger vægt på, at du
- Møder børnene med tillid, engagement og en anerkendende tilgang
- Har en positiv og imødekommende tilgang til børn, forældre og kolleger
- Kan tage initiativ til leg og være aktivt deltagende i børnenes leg
- Har et godt humør og bidrager til en god stemning i hverdagen
- Kan skabe og fastholde tydelige og trygge rammer for børnene
- Har lyst til at samarbejde tæt med kolleger om at skabe en tryg og udviklende hverdag
- Er initiativrig, nysgerrig og kan arbejde selvstændigt
- Har gode relationskompetencer
- Har en fysik, der gør det muligt at arbejde aktivt på gulvet og inddrage leg og bevægelse i hverdagen, samt indstillet på også at løse praktiske opgaver
Der er tale om en fast stilling på 30 timer i vuggestuen.
Ansøgning
Send din ansøgning hurtigst muligt. Der afholdes løbende samtaler. Opstart den 1. oktober 2026 eller snarest herefter.
Ønsker du at vide mere om Dagtilbud Højvangen og vores huse, kan du læse mere på Dagtilbud Højvangens hjemmeside
Du er også velkommen
til at kontakte daglig leder Ronnie Kreutz på telefon 40 14 81 60.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst, herunder de fastsatte bestemmelser i forhold til lokal løndannelse. Du kan finde oplysninger om lønniveauet i Skanderborg Kommune via dette link: KRL. Her finder du også oplysninger om grundløn og pension. Udover grundlønnen kan lønnen indeholde forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Skanderborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Børnehuset Elverhøj, Grønnedalsvej, 8660 Skanderborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 13-09-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/534a6c2b-aa11-4b4c-891d-ce8eb97a3cc5