Bliv plejefamilie til en 13-årig dreng med særlige behov i Skanderborg Kommune

dato

Plejefamilie til Familieplejen i Skanderborg Kommune, Børn og Unge
- Er I godkendt som specialiseret plejefamilie i Socialtilsynet? Har I erfaring i at arbejde med børn med svære følelsesmæssige og sociale udfordringer? Kan I tage imod en dejlig dreng på 13 år. Så kan det være jer, vi søger i Familieplejen i Skanderborg Kommune!

Det er både givende og krævende at være plejefamilie. Det kræver tålmodighed, rummelighed og overskud samtidig med, at jeres familie får meget igen og oplever glæden ved at få en stor betydning i et barns liv.

Plejefamilie til en dreng på 13 år
Drengen blev for ca. 10 måneder siden anbragt på opholdssted. Han er glad for at bo på opholdsstedet, men har selv et ønske om at kunne flytte ind i en plejefamilie. Dette vurderer vi i Skanderborg Kommune også vil være godt for ham.

Drengen vil gerne være sammen med de voksne og andre børn, og han vil gerne meget i livet og har drømme. Drengen har et stort omsorgsgen.

Af aktiviteter kan han bl.a. rigtig godt lide at spille fodbold, køre ATV, fisketure, være praktisk i værksted, komme på ture til eks Djurs Sommerland, kan godt lide dyr (hunde, heste etc) og E-sport.

Drengen har i sin opvækst været udsat for meget omsorgssvigt, hvilket har medført, at han har store udfordringer, bl.a. socialt, selvværdsmæssigt og i forhold til grænseoverskridende adfærd.

Som plejefamilie skal I

  • være godkendt som specialiseret plejefamilie
  • tilbyde ro, struktur og forudsigelighed
  • tilbyde nærvær og omsorg
  • møde barnet med en mentaliserende og anerkendende tilgang
  • besidde tålmodighed og robusthed
  • være indstillet på at arbejde behandlingsorienteret ifht drengens udfordringer
  • ikke have hjemmeboende børn/plejebørn under 16 år
  • samarbejde med barnets netværk og os som kommune

Vi tilbyder jer:
  • Supervisionsgruppe for plejefamilier 4 gange årligt
  • 3-4 årlige kursusdage
  • Løbende supervision
  • I det konkrete tilfælde vil aflønning ske ud fra Skanderborg Kommunes vederlagsmodel jf. KL.takster – 10 vederlag.

Ansøgningsfrist
Hurtigst muligt.

Ansættelse
Hvis jeres kvalifikationer og ønsker matcher med drengen, vil I blive kontaktet med henblik yderligere dialog.

Yderligere information
Ønsker du at vide mere om jobbet som plejefamilie eller har du spørgsmål vedrørende drengen, er du velkommen til at kontakte familieplejekonsulent Henrik Faurholt på telefon 20 12 83 44.

Om Fagsekretariatet Børn og Unge
I Fagsekretariatet Børn & Unge arbejder vi med børn, unge og familier. Vi dækker således hele området for 0-18 år - lige fra de almene områder med sundhedspleje, dagtilbud, skoler, SFO/Klubber til specialområdet med PPR og sociale området med SSP og børnesocialrådgivningen.
Vores opgave i Børn og Unge er at understøtte den enkelte families bestræbelse på at skabe det gode børneliv, hvor børn og unge trives og udvikles i trygge rammer. Dette sker alt sammen under den politiske vision, at alle børn har ret til et godt børneliv med en oplevelse af glæde, tryghed, engagement, begejstring og robusthed i forhold til livets udfordringer

I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Skanderborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Myndighed og Foranstaltning, Skanderborg Fælled, 8660 Skanderborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-06-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/4362f0f8-5193-482f-ade6-bab34603543a

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet