Bliv SSP-konsulent og vær med til at forebygge kriminalitet blandt børn og unge i Skanderborg Kommune

dato

Brænder du for at arbejde med kriminalitetsforebyggelse og være med til at gøre en forskel for børn og unge? Har du en socialfaglig baggrund, erfaring med opsøgende arbejde og kendskab til SSP-samarbejde? Så er du måske vores nye SSP-konsulent!

Da en af vores 3 dygtige SSP-konsulenter har forladt teamet, søger vi en engageret og relationsstærk SSP-konsulent til en tidsbegrænset stilling på 30 timer i 2 år fra 1. april 2025 og med mulighed for fastansættelse. Som SSP-konsulent vil du komme til at arbejde med kriminalitetsforebyggelse i bredeste forstand, hvorfor det er vigtigt, at du værdsætter at være ”ude i marken” blandt de unge, lokale aktører og en lang række samarbejdspartnere.

Om stillingen
Som SSP-konsulent vil du spille en central rolle i vores kriminalitets forebyggende arbejde med børn og unge. Dine opgaver vil blandt andet omfatte

  • Koordinere og facilitere samarbejdet mellem skoler, sociale myndigheder, politi og øvrige aktører i SSP-samarbejdet.
  • At bruge relationer til at hjælpe børn og unge ud af en bekymrende adfærd, bl.a. med udarbejdelse af SSP-aftaler med unge og deres familier, og opfølgning på disse.
  • Planlægge og afholde oplæg for børn, unge, forældre og fagpersoner om aktuelle temaer, såsom trivsel, kriminalitet, misbrug og digitale udfordringer.
  • Bidrage med viden om unges digitale adfærd, udvikle materialer og anvende sociale medier som en del af den forebyggende indsats.
  • Planlægge og deltage i projekter og events, der understøtter SSP- samarbejdets målsætninger.

Om dig
Vi forestiller os, at du
  • Har en socialfaglig baggrund som f.eks. socialrådgiver, pædagog eller anden relevant baggrund.
  • Har erfaring med SSP-samarbejdet og forebyggende indsatser eller opsøgende arbejde med børn og unge.
  • Har viden om og praksiserfaring med unges brug af sociale medier og digitale platforme.
  • Er stærk til at skabe relationer og samarbejde med både børn, unge, professionelle og frivillige organisationer.
  • Har en struktureret tilgang til planlægning og kan holde overblik over mange opgaver.
  • Har flair for kommunikation og kan formidle komplekse problemstillinger til forskellige målgrupper.
  • Som person er: psykisk robust, engageret, fleksibel, rummelig, tålmodig og kreativ.
  • Trives med at arbejde på forskellige tidspunkter, afhængigt af hvad opgaven kalder på.

Vi tilbyder
  • En spændende, alsidig stilling, hvor du gør en forskel for børn og unge.
  • Et tæt samarbejde med engagerede kollegaer og samarbejdspartnere.
  • Fleksible arbejdsforhold og mulighed for at præge indsatserne i SSP-samarbejdet.
  • En arbejdsplads hvor der er mulighed for faglig udvikling og sparring.
  • Et travlt, spændende og dynamisk arbejdsmiljø med stor bredde og variation i opgaverne.

Praktisk information
Stillingen er på 30 timer ugentligt og tidsbegrænset til 2 år. Der må forventes aften- og weekendarbejde i forbindelse med særlige arrangementer og opsøgende aktiviteter. Timetallet og ansættelsesperioden kan øges og evt. forlænges i perioden, såfremt der opstår grundlag herfor og det på sigt ønskes af ansøger.

Ansøgningsfrist
17.02.2025
Samtaler forventes afholdt 24. februar 2025.

Tiltrædelse
1. april 2025
Ansættelsesperiode 1. april 2025 - 31. marts 2027.

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 30 timer og tidsbegrænset.
Stillingen aflønnes i henhold til gældende overenskomst og efter principperne om ny løn.
SSP og forebyggelse, Skanderborg har adressen Møllebakken 21, 8660 Skanderborg, hvor samtalerne ligeledes vil blive afholdt.

Hvis du vil vide mere
Evt. nærmere oplysninger om stillingen kan gives ved henvendelse til
  • SSP-konsulent, Benny Husted, telefon 23 25 85 47
  • SSP-konsulent, Bo Østergaard, telefon 20 47 52 88
  • Afdelingsleder SSP, Niels Staghøj, telefon 61 36 16 06

Om Fagsekretariatet Børn og Unge
Fagsekretariatet Børn & Unge beskæftiger sig med kommunens borgere mellem 0 og 18 år. Dette dækker over alt fra skoler, dagtilbud, PPR og sundhedstjeneste til SSP og special- og socialrådgivning. Børn og Unges opgave er, at understøtte den enkelte families bestræbelse på at skabe det gode børneliv, hvor børn og unge trives og udvikles i trygge rammer. Dette sker alt sammen under den politiske vision, at alle børn har ret til et godt børneliv, hvor de har oplevelsen af glæde, tryghed, engagement, begejstring og robusthed i forhold til livets udfordringer.


I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Skanderborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

SSP, Møllebakken, 8660 Skanderborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-02-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/65d1cc6c-fef5-4f4e-81ca-45a9798c050b

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet