Er I godkendt som almen eller forstærket støttefamilie i Socialtilsynet? Har I erfaring i at arbejde med børn med følelsesmæssige og sociale udfordringer? Kan I tage imod en dreng på 10 år 2 eller 3 døgn hver tredje weekend fra fredag efter skole og indtil søndag aften eller mandag morgen. Så kan det være jer, vi søger i Familieplejen i Skanderborg Kommune!
Det er både givende og krævende at være aflastningsfamilie. Det kræver tålmodighed, rummelighed og overskud samtidig med, at jeres familie får meget igen og oplever glæden ved at få en stor betydning i et barns liv.
Støttefamilie til en dreng på 10 år
- I det konkrete tilfælde er formålet at give aflastning til drengen og hans familie.
- Drengen er glad for udeliv med bål og andre ude aktiviteter, eksempelvis at køre ATV, og han kan også godt lide at gå ture.
- Han kan også godt lide at Game.
- Derudover kan drengen godt lide at være med i køkkenet og lave mad og han vil gerne hjælpe med til madlavning.
- Han holder meget af dyr, så der må gerne være dyr (men ikke et krav).
- Der må også gerne være andre børn, han kan lege med (men dette er heller ikke et krav).
- Drengen går i almen skole og i det lokale klubtilbud.
- Drengen har ingen diagnoser, men kan fremstå lidt nederlagspræget og kan have tendens til at påtage sig skyld, der ikke er hans. Derudover kan han fremstå med nogen uro i kroppen og kan have svært ved at fastholde en aktivitet i længere tid af gangen.
Som støttefamilie skal I
- være godkendt som støttefamilie
- tilbyde ro, struktur og forudsigelighed
- tilbyde nærvær og omsorg
- møde barnet med en mentaliserende og anerkendende tilgang
- besidde tålmodighed og robusthed
- samarbejde med barnets mor
Vi tilbyder jer
- Supervisionsgruppe for aflastningsfamilier 4 gange årligt
- 2 årlige temaaftener
- 3 vederlag i forbindelse med deltagelse i møder/kursus arrangeret af Skanderborg kommune¨
- I det konkrete tilfælde vil aflønning ske ud fra Skanderborg Kommunes vederlagsmodel jf. KL-takster – 5 vederlag.
Ansøgningsfrist
Mandag den 1. april 2025 kl. 23.59.
Ansættelse
Hvis jeres kvalifikationer og ønsker matcher med drengen og hans familie, vil I blive kontaktet med henblik yderligere dialog.
Yderligere information
Ønsker du at vide mere om jobbet som støttefamilie eller har du spørgsmål vedrørende drengen og hans familie, er du velkommen til at kontakte familieplejekonsulent Henrik Faurholt på telefon 20 12 83 44.
Om Fagsekretariatet Børn og Unge
I Fagsekretariatet Børn & Unge arbejder vi med børn, unge og familier. Vi dækker således hele området for 0-18 år - lige fra de almene områder med sundhedspleje, dagtilbud, skoler, SFO/Klubber til specialområdet med PPR og sociale området med SSP og børnesocialrådgivningen.
Vores opgave i Børn og Unge er at understøtte den enkelte families bestræbelse på at skabe det gode børneliv, hvor børn og unge trives og udvikles i trygge rammer. Dette sker alt sammen under den politiske vision, at alle børn har ret til et godt børneliv med en oplevelse af glæde, tryghed, engagement, begejstring og robusthed i forhold til livets udfordringer.
I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Skanderborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Myndighed og Foranstaltning, Skanderborg Fælled, 8660 Skanderborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-04-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/71ff981a-a645-418b-8418-148019a58c10