Er du vores nye friske pædagogmedhjælper (tilkaldevikar) i Voerladegård?
Er du vild med udeliv, nærvær og en hverdag tæt på naturen? Så er det måske dig, vi mangler i Landsbyordningen i Voerladegård!
Vi søger engagerede og ansvarsbevidste tilkaldevikarer, der har lyst til at gøre en forskel for vores børn i både vuggestuen, børnehaven og evt. SFO/klub. Da vi er en institution/skole beliggende i naturskønne omgivelser "på landet", vægter vi udeliv og trygge fællesskaber højt.
Om jobbet
Som tilkaldevikar træder du til ved sygdom, ferie eller andet fravær. Arbejdstiderne vil variere og kan ligge i hele vores åbningstid. Opgaverne er alsidige og indebærer alt fra leg på legepladsen og hjælp til praktiske gøremål til at være den trygge voksne, der læser en bog eller trøster et barn.
Vi forestiller os, at du
- Har et positivt livssyn og møder børnene i øjenhøjde.
- Er mødestabil og kan træde til med kort varsel.
- Er initiativrig og ikke bange for at tage fat – både ude og inde.
- Er god til at samarbejde med både kolleger og forældre.
Praktisk information
Da vores institution ligger i Voerladegård, hvor de offentlige transportmuligheder kan være begrænsede, er det en nødvendighed, at du selv kan transportere dig frem og tilbage (f.eks. via bil eller cykel).
Vi tilbyder
- En herlig arbejdsplads med højt til loftet og masser af frisk luft.
- Glade børn og hjælpsomme kolleger.
- En uformel omgangstone og et stærkt lokalt fællesskab.
Ansøgning
Lyder det som noget for dig? Så ring til os på 87 94 27 40 og / eller send en kort ansøgning med dit CV til: voerladegaardskole@skanderborg.dk. Vi holder samtaler løbende og ansætter, så snart vi finder de rette kandidater.
Vi glæder os til at høre fra dig!
I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Skanderborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Voerladegård Skolen, Tyndeleddet, 8660 Skanderborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-03-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/73962da5-3f05-41b8-8a6a-d65b230d52ad