Har du mod på at give en 6-årig dreng til en voksenkontakt, støtte og glædesfulde stunder i 4 timer om ugen? Så er du måske vores nye timeafløser?
Det er både givende og krævende at være timeafløser. Det kræver tålmodighed, rummelighed og overskud samtidig med, at du får meget igen og oplever glæden ved at få en stor betydning i et barns liv. Har du tiden og lysten til at påtage dig denne opgave? Så læs nærmere her!
Om stillingen
Formålet med afløsningen er at give både drengen og hans familie afløsning i hverdage eller weekender efter aftale.
Vi søger en rummelig, tydelig og nærværende aflastningsperson.
Han er en kærlig dreng med let til smil og er ligetil. Han trives med natur, aktive lege og nærvær med en voksen, der ser ham og giver plads til, at han kan være sig selv. Han har brug for struktur og tydelige rammer, men også plads til spontanitet.
Han reagerer på utydelighed og for mange mennesker, og hans første tegn på overbelastning kan være små. Når han bliver presset, kan han reagere kraftigt med råb, skrig, hårdt sprog og i enkelte situationer fysisk.
Det vigtigste er derfor en voksen, der kan bevare roen, holde fast i grænserne og samtidig vise, at relationen består, også når han er vred eller afvisende.
Vi forestiller os, at du
- er rummelig, autentisk, imødekommende og nede på jorden
- har en legende side og lyst til natur og aktive oplevelser
- kan være den rolige og stabile voksen, når følelserne bliver store
- kan sætte tydelige grænser og stå fast i dem
- ikke tager hårde ord personligt
- kan bruge humor og afledning, når det giver mening
- kan tage tingene oppefra og ned
- kan skabe en stabil relation over tid.
Det vigtigste er ikke en bestemt faglig titel, men at du har ro, robusthed og evnen til at kombinere tydelighed med relation.
Praktisk
Samværet vil som udgangspunkt foregå i hjemmet eller nærområdet.
Det er vigtigt for os, at der kan skabes kontinuitet og en fast relation over tid.
Vi bor i området omkring Galten.
Ansøgningsfrist
18. september 2026.
Ansættelse
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.
Opgaven aflønnes af Skanderborg Kommune, og de primære arbejdsgivere vil være familien selv. Der vil blive indhentet en børne- og straffeattest forud for ansættelse.
- Lønnen reguleres i henhold til gældende takster udmeldt af kommunernes Landsforening
- Lønnen udbetales med timeløn månedsvis bagud
- Der ydes fra Skanderborg Kommunes side ikke refusion af eventuelle valgte udgifter forbundet med afløsningen, disse afholdes i så fald af forældrene
- Opstår der behov for ændring af arbejdstid, skal dette søges særskilt af forældrene ved henvendelse til Skanderborg Kommunes Specialrådgivning
- I det omfang bevilget tid øges, nedsættes eller bortfalder, er du forpligtet til at acceptere ændringer i den aftalte arbejdstid uden yderligere varsel
- Afløser er omfattet af Sygedagpengelovens regler om dagpenge under sygdom og barsel
Yderligere information
Ønsker du at vide mere om jobbet som timeafløser / ledsager kan du rette henvendelse digitalt via borger.dk, att. undertegnedes navn / via https://www.skanderborg.dk/politik-og-faellesskab/politikker-planer-og-standarder/boern-og-unge - vælg ”Send Digital Post til Børn og Unge”, att: Jakob Poulsen, som vil sørge for at videreformidle din henvendelse til pigens forældre.
Om Fagsekretariatet Børn og Unge
I Fagsekretariatet Børn & Unge arbejder vi med børn, unge og familier. Vi dækker således hele området for 0-18 år - lige fra de almene områder med sundhedspleje, dagtilbud, skoler, SFO/Klubber til specialområdet med PPR og sociale området med SSP og børnesocialrådgivningen.
Vores opgave i Børn og Unge er at understøtte den enkelte families bestræbelse på at skabe det gode børneliv, hvor børn og unge trives og udvikles i trygge rammer. Dette sker alt sammen under den politiske vision, at alle børn har ret til et godt børneliv med en oplevelse af glæde, tryghed, engagement, begejstring og robusthed i forhold til livets udfordringer.
I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Skanderborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Familierådgivningen 2, Skanderborg Fælled, 8660 Skanderborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-09-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/d6126db9-06c9-45f4-a3d8-dcae196aa44b