Bliv vejingeniør i Vejdirektoratet og udvikl dine færdigheder i vejdesign

dato

Er du klar til at tage det næste skridt i din karriere og blive en del af en stærk bygherreorganisation, hvor der er højt til loftet og plads til nytænkning? Hvis du kan svare ja, så er denne stilling lige noget for dig!

Om stillingen

Hos Vejdirektoratet arbejder vi hver dag for at skabe sammenhæng for de mange trafikanter, der benytter de danske statsveje.
Som vores nye kollega i afdelingen Vejdesign vil du komme til at arbejde med:

  • Skitse- og detailprojektering af motorveje og øvrige statsveje
  • 2+1 veje
  • Tilslutningsanlæg
  • Rundkørsler
  • Rasteanlæg mv.
Du vil blive tilknyttet team Store Anlæg i Vejdesign-afdelingen. Her vil du indgå i projekter, der er i planlægningsfaserne (forundersøgelsesfasen og miljøkonsekvensfasen) og i faserne, der omfatter detailprojektering og udbud til anlæg.

Du vil også indgå i projekter, der projekteres af rådgivere, hvor din rolle er at sparre med rådgiver og gennemføre modtagekontrol på rådgiverleverancerne. Vi har også en række faglige netværk og forskellige udviklingsprojekter, som du naturligt vil blive en del af.

Afhængig af hvilket projekt du er en del af, vil en typisk arbejdsdag kunne bestå af egen projekteringstid, tid til fordybelse af løsninger, faglige møder i projektgruppen, hvor løsningsforslag drøftes, koordineringsopgaver på tværs af fagligheder, kvalitetssikring af en kollegas projekt, møder med rådgivere om udfordringer eller løsningsmuligheder på projekter, der projekteres eksternt.

Din profil

Du er uddannet vejingeniør og har mindst 5 års erfaring inden for skitse- og detailprojektering i OpenRoads – både nyanlæg og ombygninger.

Derudover ser vi gerne, at du:

  • kan levere dit projekt inden for aftalt tid og økonomi, og at du formår at skabe løsninger, der opfylder projektets formål og rammer
  • er god til at arbejde i projektteams med såvel andre vejingeniører som kollegaer inden for andre fagområder f.eks. arealerhvervelse, geoteknik, afvanding og miljø
  • kommunikerer tydeligt både skriftligt og mundtligt
Du vil blive sat grundigt ind i Vejdirektoratets opgaver og processer, så du hurtigt kan arbejde selvstændigt med dine opgaver.

Velkommen til Vejdesign

"Siden jeg blev ansat i Vejdesign, synes jeg virkelig, at jeg har udviklet mig fagligt. I Vejdesign oplever jeg rigtig gode muligheder for fordybelse og for at ”nørde” ud i faglige problemstillinger. Der er en masse gode kollegaer, som alle gerne vil dele ud af sin faglige viden. Det er sådan set bare at spørge,” fortæller ingeniør Heine Lønsmann Christensen.

Vejdesignafdelingen i Vejdirektoratet består af ca. 35 ingeniører, der arbejder på vejprojekter fra planlægning til udførelse. Vi har et højt fagligt niveau og en dagligdag, der er præget af en uformel atmosfære, et godt arbejdsmiljø med dygtige kollegaer og godt humør.

Du bliver en del af en organisation, hvor fleksibilitet og arbejdsliv i balance står højt på dagsordenen. Du får derfor tilbudt udstyr til en god hjemmearbejdsplads for at kunne veksle bedst muligt mellem at være på kontoret og hjemme.

Dine løn- og ansættelsesvilkår

Du vil blive ansat og aflønnet efter gældende statslig overenskomst. Som akademiker ansættes du efter den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten. Du indplaceres på baggrund af akademisk anciennitet (basistrin 1-8) jf. gældende AC-overenskomst.

Du kan se lønforløb på AC-skalaens basistrin på side 32 i Statens lønoversigt.

Udover basislønnen er der mulighed for at forhandle et individuelt kvalifikationstillæg afhængigt af erfaring og kvalifikationer. Der vil være tilknyttet en pensionsordning på 18,07 %.

Kontakt HR på rekruttering@vd.dk, hvis du har spørgsmål til lønindplacering. Vi gør opmærksom på, at vi kun oplyser startløn/basisløn for stillingen, og at eventuelle tillæg først forhandles i forbindelse med et konkret løntilbud.

Vejdirektoratet er en styrelse under By-, Land- og Transportministeriet. Dit ansættelsesområde vil være By-, Land- og Transportministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner. Du vil blive ansat i Vejdirektoratet på adressen Thomas Helsteds vej 22, 8660 Skanderborg.

Læs mere

Vil du vide mere om os, kan du læse om Vejdirektoratet som arbejdsplads på www.vejdirektoratet.dk under Job og karriere.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Gunvor Winther på +45 72442495 eller på gbw@vd.dk.

Er du interesseret?

Så send dit CV senest d. 12. august 2026. Samtaler vil blive afholdt i uge 34, men kan aftales nærmere.

Opstartsdato vil være d. 1.10. 2026.

Søg stillingen ved at trykke på linket ”Søg stillingen” eller via vores hjemmeside www.vejdirektoratet.dk.

Vi tror på, at et inkluderende og mangfoldigt arbejdsmiljø styrker fællesskabet og den måde, vi løser opgaverne på. Vi prioriterer en medarbejdersammensætning, der afspejler samfundet og giver lige muligheder for alle. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede til at søge stillinger uanset alder, køn, seksuel orientering, religion, handicap, politisk anskuelse eller etnisk tilhørsforhold.



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Skanderborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Vejdirektoratet – Skanderborg, Thomas Helsteds Vej , 8660 Skanderborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-08-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/fa5d1a21-b121-475d-aea6-81cc3ff96eae

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler