BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Grundet indskrivning af ny beboer søger vi nye kolleger.
Du har indflydelse på, om du ønsker ansættelse på 30, 32, 36 eller 37 timer pr. uge.
Arbejdstiden er tilrettelagt med morgen- og aftenarbejde samt hver anden weekend i fast weekendteam.
Boenhed 14 er en del af Landsbyen Sølund. I landsbyen Sølund er formålet alles chef. Det vil sige, at alle vores handlinger og beslutninger skal gavne vores formål – altså beboernes gode liv. I arbejdet med beboerne vil du bidrage til formålet ved både ”at gøre” og ”at være”. Altså både skabe meningsgivende aktiviteter, men også at kunne være i rolige og nærværende situationer med den enkelte beboer. Det betyder bl.a., at vi ansatte har ansvar for det vi kan og, og som giver mening i forhold til formålet. Derfor er det dine kommende kolleger, der indkalder og afholder ansættelsessamtaler og ansætter dig.
Vil du være med til at give de fantastiske beboere i Boenhed 14 gode og betydningsfulde liv, samtidig med at du selv har et meningsfuldt arbejde? Et arbejde, hvor du vil opleve at have indflydelse og mulighed for kompetenceudvikling? Så er det dig vi søger pr. 1. december 2023 eller hurtigst muligt.
Vi har et godt arbejdsmiljø, hvor vi vægter arbejdsglæde og godt kollegialt samarbejde højt, i et hus med en nogenlunde ligelig fordeling mellem kvinder og mænd.
Beboerne i Boenhed 14 er alle mellem 19 år og 62 år, og der bor 8 beboere i hus 13 og 8 i hus 14. Udviklingsniveauet er forskelligt i husene. I hus 13 har beboerne en udviklingsalder mellem 1 og 5 år, hvor de i hus 14 er mellem 6 mdr. og 3 år.
Fælles for beboerne i Boenhed 14 er, at de har brug for hjælp og støtte i alle daglige gøremål, lige fra personlig hygiejne, til spisning og udførelse af fastlagte aktiviteter. Opgaver med personlig pleje og omsorg indgår som en naturlig del af det pædagogiske arbejde.
I boenhed 14 har vi et internt aktivitetstilbud fra kl. 10:00-14:30 med udgangspunkt fra hus 13 og 14, som du bliver en del af. Derudover har vi beboere, der har et eksternt tilbud på anden lokation i Landsbyen Sølund, som vi ikke er en del af.
Formålet er alles chef, hvilket betyder at vi arbejder i beboernes hjem og tilstræber en rolig, kærlig og glad omgangstone, hvor vi lægger vægt på en tæt kontakt til beboerne. Beboerne nyder godt af ro, nærvær og tryghed i et hjemligt miljø, hvilket vi lægger stor vægt på at skabe og give. Det opnår vi bl.a. ved at skabe struktur, forudsigelighed samt genkendelighed. Summa summarum er, at der i Boenhed 14 bor 16 dejlige mennesker, som ved nærmere bekendtskab vinder dit hjerte, og her er rart at arbejde.
Det vi vægter og kan tilbyde dig som vores ny kolleger
Vores arbejde er funderet i filosofien om Gentle Teaching, vores værdigrundlag og høj faglighed. I Landsbyen Sølund er der fokus på kompetenceudvikling, da viden er en forudsætning for fagligheden. Du vil få grundigt introduceret i Gentle Teaching.
Du kan tage teten og arbejde selvstændigt samt samarbejde med dine kolleger omkring den enkelte beboer, at du er udadvendt, imødekommende og åben for mødet med mennesker – både beboere og kolleger samt pårørende.
Vi vægter det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø højt, da vi mener, at begge dele er en afgørende forudsætning for, at vi kan opfylde beboernes behov.
Vi lægger vægt på et godt pårørendesamarbejde. Det er grundlæggende for beboernes trivsel, at de pårørende indgår i samarbejdet omkring dem.
Du er omsorgsfuld og imødekommende, kan se og udføre praktiske opgaver, da vi arbejder i beboernes hjem. Med et smil kan du sige pyt, da det, i arbejdet med mennesker, ikke er altid at tingene bliver som vi planlægger eller ønsker.
Der tilbydes kompetenceudvikling. Eks.: Introduktion til neuropædagogik, sanse-integration, Gentle Teaching, kursus i forflytning og forebyggelse af magtanvendelse jf. Service-lovens regler mfl.
En af dine nye kolleger være mentor for dig i den første tid, og der vil være et introforløb bestående af 4 vagter, eller til du bliver tryg i arbejdet.
Du kan finde information om Landsbyen Sølund på www.Solund.dk, hvor du også kan finde mere information om Boenhed 14, vores faglige fundament ”by- vejskilte” og Gentle teaching.
Hvis du ønsker yderligere information, kan du ringe til boenheden på telefon 87 94 81 14 og spørge efter Louise, Mette eller Torben.
Hvis vi ikke træffes, så læg dit telefonnummer - så kontakter vi dig hurtigst muligt.
Ansøgningsfrist
22. oktober 2023.
Samtaler afholdes løbende og der indkaldes pr. telefon eller mail.
Hilsen dine kommende kolleger fra hus 14
I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Skanderborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Sølund Bo 14, Dyrehaven, 8660 Skanderborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5919575