Børnehave i Skanderborg bliver en del af Realskolen

Foto: Stock Photo. Sammenlægningen sker efter et ønske fra begge parter om øget pædagogisk samarbejde.
Profilbillede
dato

Èn og samme institution for børn fra 3 år. 

I Skanderborg midtby bliver Møllegades Børnehave sammenlagt med Skanderborg Realskole. Det betyder, at børn fremover kan gå i samme institution fra de er 3 år og frem til afslutningen på folkeskolen. 

Sammenlægningen bliver dog først realiseret, når kalenderen passerer d. 1. januar 2023, fremgår det af en pressemeddelelse.

Realskolen har i en del år undersøgt muligheden for at etablere en børnehave, men nu lykkedes det altså.

For Møllegades Børnehave betyder det, at den bliver en del af et større fællesskab. Et fællesskab med nye kolleger, som det er muligt at sparre med. 

På trods af sammenlægningen vil børn som har gået i børnehaven ikke få førsteret til at fortsætte på realskolen. Her vil ”først-til-mølle-princippet” nemlig fortsat gælde.

Derudover vil ingen børn skulle flytte til en ny adresse – både børnehave og skole forbliver på samme adresser som nu.

Kilde: Redaktionen