Dagtilbudsleder til vuggestue, børnehave og køkken - Landsbyordningen Ejer Bavnehøj

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

I hjertet af Ejer Bjerge har du nu muligheden for at blive leder i et skønt lokalområde på Landsbyordningen Ejer Bavnehøj. Stillingen giver dig mulighed for at arbejde med alle aspekter af ledelse i tæt samarbejde med lederen af Landsbyordningen, og dermed indgå i tætte relationer med børn, forældre og lokalsamfund.


Vi tilbyder bl.a.

  • dygtigt pædagogisk personale, der har fokus på børnenes trivsel, udvikling og læring
  • en veldrevet enhed, hvor de fysiske rammer og det gode samarbejde giver de bedste muligheder for at arbejde med læringsmiljøer, samt skabe en sjov og varieret dag
  • et lille dynamisk og handlekraftigt ledelsesteam bestående af dig og skolelederen og gode ledelsesnetværk på tværs i kommunen.

Landsbyordningen Ejer Bavnehøj
På Danmarks højest beliggende dagtilbud er der højt til loftet, kort vej fra tanke til handling, fantastiske rammer både indendørs og udendørs samt vilje og evner til at skabe kvalitet i hverdagen for områdets børn.

Vi repræsenterer et område bestående af flere mindre byer, og som Skanderborg kommunes sydligste Landsbyordning nyder vi stor opbakning i lokalområdet. Stærke lokale kræfter sørger for mange forskellige aktiviteter, som vi både nyder godt af, og som vi er med til at understøtte.

Vuggestue, børnehave, skole, SFO, Klub og hal er alt sammen under samme tag med fælles daglig drift.

Dagtilbuddet består af en børnehave normeret til 50 børn og en vuggestue normeret til 25 børn. Der er ansat 11 pædagoger og pædagogiske assistenter samt seks medhjælpere i dagtilbuddet.

Der er to ansatte i vores produktionskøkken, så du får personaleansvar for i alt 19 gode kollegaer. I alt er der ca. 37 ansatte på hele Landsbyordningen, herunder også en sekretær, der er med til at understøtte administrationen.


Vi ønsker en leder, der

  • har interesse for og gerne erfaring med pædagogisk ledelse
  • fortsætter den pædagogiske retning i samarbejde med en stærk og engageret personalegruppe, skolelederen og bestyrelsen
  • vil være medskabende omkring det gode børneliv i hele 0 – 12 års området
  • har fokus på det gode arbejdsmiljø
  • ser vigtigheden af forældresamarbejdet
  • er synlig, og trives med at tilbringe tid sammen med personalet og børnene i hverdagen, så vedkommende er i stand til at sparre med personalet om hverdagen og børnene
  • kan holde styr på personaleplanen
  • har let til smil og godt humør!


Interesseret?

Læs mere om jobbet i job- og personprofilen her.

Du er meget velkommen til at ringe, hvis du har spørgsmål, eller hvis du har lyst til at komme og besøge os.
Ønsker du det, så kontakt skoleleder Per Krogh Jensen på telefon 23 80 65 83.


Ansøgningsfrist

Fredag den 17 november kl. 12.00.
Øvrige oplysninger fremgår af job- og personprofilen.

I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Skanderborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Landsbyordningen Ejer Bavnehøj, Risvej, 8660 Skanderborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5932356

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet