Hvad er det bedste ved at bo i Skanderborg - med dine ord?
“Det bedste ved at bo i Skanderborg er nok kombinationen af natur og byliv. Man er tæt på søer, skov og en masse grønne områder, men samtidig er Aarhus ikke langt væk. Jeg synes også, der er en hyggelig og rolig stemning i byen, uden at det føles helt dødt.”
Hvis du skulle anbefale ét sted i Skanderborg til en ven, hvad skulle det være - og hvorfor?
“Jeg vil anbefale Dyrehaven, fordi det er et rigtig hyggeligt sted at gå en tur. Der er flot natur, og det er bare et dejligt sted at slappe af.”
Hvad siger folk typisk er kendetegnende ved dig som person?
“Jeg er en person, man altid kan regne med, og jeg er god til at få andre til at føle sig trygge og godt tilpas.”
Hvad gør dig altid i godt humør i hverdagen?
“Min familie, mine venner og mit arbejde gør mig glad. Jeg bliver især i godt humør, når jeg er sammen med dem, jeg holder af, og når jeg føler, at jeg har haft en god dag på arbejdet.”
Hvem i Skanderborg vil du gerne sige tak til - og for hvad?
“Jeg vil gerne sige tak til min familie og de mennesker omkring mig i Skanderborg, som altid er der og gør hverdagen lidt bedre.”