Det bliver mere og mere populært med en sund og aktiv livsstil - måske er du allerede i gang med sommerens træning. Det er derfor oplagt at tage en ny udfordring op og få en kæmpe succesoplevelse med din træning - som har båret frugt. Årets bjergløb i Silkeborg er en oplevelse for livet - og noget, som du ikke må gå glip af.
I år går løbet under navnet Adidas Terrex SkyTrail - det lyder en smule farligt, men det bestemmer du selv, om det skal blive.
Du kender måske løbet, fordi det har kørt et par år, men i 2021 er det ‘løbet’ du bare skal løbe.
Hvis du melder dig til løbet, så venter der en udfordring op ad det smukke Himmelbjerg.
Her dannes rammerne for Danmarks stejleste stigning på et officielt løb.
Du vil blive mødt af enestående tekniske trailspor samt de længste nedløb i Danmark.
Lyder det hårdt?
Det behøver det langt fra at være, for undervejs kan du nyde noget af Danmarks smukkeste natur og den bedste udsigt til Silkeborg.
Løbet er tilrettelagt for alle, som ønsker en udfordring udover det normale.
Du kan vælge distancer mellem 7-42 km, så er det bare at snørre skoene og komme afsted.
Ruten
Selve ruten er en smuk 7,3 km trailrute lagt på kanten af bjerget. Der vil være lange, lækre nedløb samt bølgende trails langs vandet.
Dog venter der et par giftige stigninger eller to. Undervejs vil du dog blive mødt af den ene smukke udsigt efter den anden - hvis du har lidt energi til overs og kan kigge.
Underlaget undervejs vil være skiftende med alt fra grus og sten til skovbund - altså 100% trail som du kender det.
Derudover er der indlagt tekniske passager, hvor du skal smyge dig forbi enten bløde eller mudrede tærraner.
På hver runde kan du nå at blive helt svimmel, der er nemlig 455 højdemeter.
Du kan vælge mellem 1, 2, 3 eller 6 runder. Men alle kan være med og vil få en kæmpe oplevelse uanset distance.
Du finder ikke et bedre bjergløb i Danmark - her har Traillandsholdet endda sine iagttagelsesløb, hvor de udtager dygtige løbere.
Den gennemsnitlige løber kan dog sagtens være med og du må ej lade dig skræmme af de hurtige og rutinerede.