I uge 41 kan du gøre dig klar til den kommende efterårsferie med en hyggelig og aktiv uge i det fri. I denne uge er der nemlig WE WALK uge, hvor private, foreninger, institutioner og virksomheder går sammen i små og store gangfællesskaber. Du vil kunne se gående folk overalt i landet på stier, veje osv.
WE WALK er et initiativ for alle og har ét simpelt formål - at få danskerne ud og bevæge sig. Dette skal danskerne gøre sammen med familien, naboen, kollegaerne eller deres kammerater. Initiativet skal samle både små, unge og gamle, som alle inviteres til at komme med i gå-fællesskabet.
Det er helt op til dig, hvor i landet du har lyst til at komme ud at gå. Du bestemmer selv hvor og hvor langt - så længe du er ude at gå, ja så er du egentlig med.
Du kan oprette din WE WALK ture til og med uge 41 - og du kan sagtens oprette flere, hvis du kommer ud flere gange.
Hvorfor skal du deltage i WE WALK
Hvorfor skal du ud at gå spørger du måske? Det skal du, fordi det er sundt for krop, sjæl og hovede. Den friske luft giver dig mere energi og et friskt pust til hverdagen. Derudover er det pærelet - du behøver kun en varm jakke og ét par sko. Sidst men ikke mindst, så får du noget socialt ud at gå ture med venner og familie.
“Vi forsøger med WE WALK at få en masse mennesker ud af døren i hele landet. Der er så mange gode grunde til, at man skal gå. Det er bare sundt på alle måder – det holder kroppen og hjernen frisk, fortæller Thomas Lind, som er programleder for DGI's Bevæg dig for livet-projekt, der står bag WE WALK.
Hele Danmark deltager
Du vil løbende kunne se flere og flere gåtur dukke op på landkortet og snart er der faktisk en tur i alle dele af landet. Man regner med, at der vil være over 250 gåture i landet, når uge 41 slutter.
Det forventes at arrangementet vil lokke mere end 10.000 deltagere ud på stierne i løbet af ugen.
Bliv en del af WE WALK
Vær med til at sprede den gode stemning, få frisk luft og motion! Du kan både vælge let at arrangere en gåtur, eller du kan deltage i en af de mange gåture i hele landet.
WE WALK er en del af European Mile og den Europæiske Idrætsuge.
Deltag eller opret din gåtur her.