Efter gentagende gange med indbrud i biler på parkeringspladsen ved Skanderborg Station, er et nyt emne kommet på den politiske dagsorden. Der skal nu tages stilling til, om der skal være overvågning på parkeringspladsen.
Der har været mange indbrud i bilerne på parkeringspladsen ved Skanderborg Station, og derfor skal der nu tages stilling til, om der skal være overvågning ved parkeringspladsen. Det er Claus Leick fra SF, der er kommet med dette forslag.
Claus Leick er formand for Miljø- og planudvalget og har fået overvågning ved parkeringspladsen på den politiske dagsorden. Derfor skal politikerne tage stilling til om overvågningen d. 7. september.
Der er nemlig allerede lavet nye lysmaster på parkeringspladsen, som er klargjort til, at der kan installeres videoovervågning, så det er ikke nogen større udgift at få sat overvågningen op. Det vil dog kræve, at der afsættes penge i budgettet til videoovervågningen.
For at det skal være realistisk, skal videoovervågningen helst ske i samarbejde med DSB, da det ellers godt kan blive besværligt at få hele området til at være optimalt overvåget. Derfor skal alle disse elementer altså diskuteres blandt politikerne d. 7. september når de mødes til MPU-mødet.