BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Spring ind i landsbylivet med os i Landsbyen Sølund - Boenhed 8!
Vi har brug for 2 nye fantastiske pædagoger til vores teams i, Hus 7 og i Oasen. Stillingerne er på 32 timer og har opstart 1. juli eller 1. august 2024 og inkluderer dag- og aftenarbejde samt arbejde hver tredje weekend og en enkelt lørdag eller søndag i løbet af 12 uger. Ønsker et andet timetal kan dette også aftales.
Dit hjertelige hjem væk hjemmefra
Landsbyen Sølund er mere end en arbejdsplads - det er et hjem for mennesker med betydelige og varige psykiske og fysiske funktionsnedsættelser. Landsbyen Sølund er midt i en spændende og vigtig bevægelse mod en mere formålsdrevet organisation. Vi sætter beboernes gode og betydningsfulde liv i centrum og tror mere på kollektivets styrke og visdom end traditionelle ledelseshierarkier og styringsformer.
Vores hjerte banker på daglig basis for at gøre hverdagen meningsfuld og betydningsfuld for beboere. I Landsbyen Sølund, bliver du en del af et miljø, hvor fællesskab er højeste prioritet, og hvor vi sammen skaber trygge rammer for beboerne.
Dit kommende drømmehold
Vi, i Boenhed 8, tror på at vores styrke findes i fællesskabet og vi er klar til at tage de næste skridt i vores bevægelse mod at arbejde endnu mere frisættende og formålsdrevet. Det betyder, at vi øver os i rådføring, beslutningsprocesser, dynamiske og foranderlige strukturer og vi udvikler os gennem prøvehandlinger, samtidig med, at vi er tydelige og forpligtende i forhold til formål, ansvar og kvalitet.
Vi er engagerede, dedikerede og arbejder sammen hver dag for at skabe tryghed og mening i beboeres liv. Vi er anerkendende, nænsomme og undersøgende i vores tilgang til det pædagogiske arbejde og bruger metodikker indenfor bl.a. neuro pædagogik, udviklingspsykologi, sanseintegration og livshistorier for at sikre den mest effektfulde indsats.
Er du nysgerrig efter at lære mere om os, så besøg Landsbyen Sølunds hjemmeside. Her kan du læse om os i Boenhed 8 og beboernes funktionsniveau og støttebehov. Du kan også blive klogere på Landsbyen og de tanker og idéer, der ligger bag en arbejdsplads, hvor formålet er alles chef.
Er du den manglende brik?
Vi søger pædagoger, der er strukturerede, initiativrige og har stærke kommunikative evner. Du skal være god til at følge opgaver til dørs og trives med at arbejde ud fra fælles beslutninger. Du har humor og let til grin, og du er klar til at arbejde med at folde pædagogiske og sundhedsfaglige opgaver ud til det fælles formål — at skabe de bedste liv for beboerne.
Og har du lyst og mod på at være med til at drive den videre proces mod, at vi kommer til at samarbejde endnu mere ud fra principperne omkring en formålsdrevet og frisættende organisation, kan stillingerne også byde på en funktion, der skal understøtte dette.
Hvis du vil vide mere
Du er mere end velkommen til at kontakte vores pædagogiske koordinatorer, Marie Louise (mail marie.louise.teglers@skanderborg.dk) i hus 7 eller Trine De Molade (mail trine.de.molade@skanderborg.dk) i Oasen, for en rundvisning eller nærmere samtale om stillingen.
Alternativt kan du kontakte Anne, vores leder, på telefon 40 42 88 51 /mail: anne.christensen@skanderborg.dk
Vil du gøre en reel forskel og indgå i et engageret team, hvor både professionalisme og latter er på dagsordenen?
Så send os din ansøgning. Men skynd dig, vi holder samtaler løbende.
Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst og vi beder om en straffeattest ved ansættelse.
Frist
31. juli 2024
I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Skanderborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (32-32 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Sølund Bo 08, Dyrehaven, 8660 Skanderborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-07-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6047388