Dygtige jurister søges til kompleks klagesagsbehandling inden for højtprofileret retsområde

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Dygtige jurister søges til kompleks klagesagsbehandling inden for højtprofileret retsområde

Minksekretariatet, 2. instans, Skanderborg

Vi søger flere dygtige økonomer til vores ambitiøse tværfaglige team. Dette team er sat i verden for at løse den højtprofilerede opgave, med at behandle klagesager inden for det helt nye og til tider komplekse retsområde, der opstod som følge af nedlukningen af det danske minkerhverv.



Hos Minksekretariatet, 2. instans bliver det din opgave at betjene Overerstatnings- og taksationskommissionerne og bistå dem med at behandle klager over afgørelser truffet af Erstatnings- og taksationskommissionerne i 1. instans.

Du bliver en del af et velfungerende og voksende tværfagligt sekretariat, der arbejder tæt sammen for at nå i mål med behandlingen af de komplekse klagesager inden for de givne tidsmæssige rammer – hele tiden med fokus på høj kvalitet og godt sammenhold, der rækker ud over det arbejdsmæssige fællesskab.

Du får et spændende og udfordrende job med engagerede kolleger og en arbejdsdag der også giver plads til fritid og familieliv. Vi har flekstid, betalt frokostpause, adgang til fitnessfaciliteter og en god kantine. Derudover er der også mulighed for hjemmearbejde i mindre omfang.



Om at arbejde hos os

Vi har store ambitioner for både opgaveløsningen og arbejdsglæden, så vi hjælper hinanden i hverdagen og giver plads til forskellighed. Du skal have lyst til at arbejde på tværs af fagligheder og hele tiden være klar til at lære nyt og udvikle dig, hvilket naturligvis starter med et grundigt kompetenceudviklingsforløb for nyansatte fulgt af sidemandsoplæring og mentorordning.

Til gengæld får du engagerede kolleger, som er topmotiverede for at yde korrekt og effektiv sagsbehandling. Du vil opleve et stærkt drive i sekretariatet og en stålsat vilje til at løse opgaven.



Dine arbejdsopgaver
Kontorets juridiske sagsbehandlere er fordelt på to områder – minkvirksomheder og følgeerhvervsvirksomheder. Vi søger jurister til begge teams.



Dine arbejdsopgaver vil bestå i sekretariatsbetjening af kommissionerne, herunder at:

  • Oplyse store og til tider komplekse klagesager
  • Skrive udkast til afgørelser og være med til at fastlægge praksis
  • Deltage i besigtigelser i hele landet
  • Deltage i voteringsmøder
  • Arbejde tæt sammen med formand og kommissionsmedlemmer
  • Arbejde tværfagligt, særligt i form af tæt samarbejde med økonomer
  • Behandle forespørgsler om aktindsigt


Om dig
Vi søger dig, der har lyst til at behandle klagesager på et nyt retsområde i samarbejde med dine kolleger. Du er nysgerrig, selvstændigt tænkende og har mod på at tage livtag med en omfattende opgave, der nyder stor bevågenhed blandt politikere og i medierne.



Derudover ser vi gerne, at:

  • Du er grundig og analytisk, når du skal vurdere, om en sag er klar til at blive afgjort.
  • Du har sproglig og grammatisk skarphed og kan lide at formulere dig på skrift.
  • Du kan se på tværs af opgaver og har overblik, så du kan spotte principielle problemstillinger.
  • Du er nysgerrig, har lyst til at lære nyt og er klar til løbende at lære af de erfaringer, du gør dig.
  • Du har erfaring med opgaver, der involverer mange interessenter og samarbejder problemfrit på alle niveauer.


Du har en uddannelse som cand.jur. eller cand.merc.jur., men det er ikke afgørende, om du har mange års erfaring. Det vigtigste er, at du hurtigt kan tilegne dig ny viden, og at du bidrager til den gode stemning på kontoret. Kendskab til offentlig forvaltning – enten gennem din uddannelse eller tidligere arbejde – er en fordel.


Løn og ansættelsesforhold
Vi forestiller os, at du starter hos os den 1. april 2024, men vi er indstillet på at vente på dig, hvis der er et godt match mellem os. Er du i gang med at færdiggøre din kandidatuddannelse, tilbyder vi deltidsansættelse som bachelorfuldmægtig, indtil du har færdiggjort dit studie.



Ansættelsen sker efter gældende overenskomst mellem den relevante faglige organisation og finansministeriet. Lønmæssig indplacering sker på baggrund af erfaring og kompetencer.



Alle stillinger er tidsbegrænset til udgangen af 2025 med mulighed for forlængelse.



Arbejdsstedet er Danmarksvej 26, 8660 Skanderborg.


Yderligere information
Du kan få mere at vide om stillingen hos Sekretariatschef, Birgitte Østergaard Simonsen på tlf. +45 30125237.

For spørgsmål om personaleforhold, kan du kontakte HR-Partner, Alberthe Lyk Sällberg på tlf. +45 41780400.



Ansøgning
Send din ansøgning samt eksamensbeviser til os senest d. 18. februar.



Vi afholder 1. samtaler i uge 8 og 2. samtaler i uge 9.



Minksekretariatet ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende danske samfund. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.


Du kan læse mere om Minksekretariatet på https://www.minksekretariatet.dk/













INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Skanderborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Trafikstyrelsen, Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5974630

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet