En masse tilfældigheder sendte Hanna tilbage i frisørsalonen

Det stod ikke i kortene, at Hanna Lylloff skulle være selvstændig (Foto: Frisør Image)
Profilbillede
dato

Hanna Lylloff driver en frisørsalon med fokus på det gode håndværk og de personlige relationer. Det var mange tilfældigheder, der gjorde, at Hanna endte med at blive selvstændig frisør.

I store lyse lokaler på Højvangens Torv i Skanderborg ligger frisørsalonen Image. Siden 2007 har Hanna og pigerne knoklet for at skabe gode oplevelser, for alle der kommer i salonen. Hun understreger, at der altid er fokus på den gode service, og at alle behandlinger tager udgangspunkt i en høj faglighed.  

“Vi er en familiesalon, hvor vi prøver at gøre det til en rar oplevelse for alle. Vi elsker at lave flotte farver og krøller. Jeg nyder et godt håndværk,” fortæller Hanna Lylloff. 

“Vi går meget op i, at salonen så vidt som muligt er fri for sundhedsskadelige stoffer. Derfor bestræber vi os på at så de fleste af vores produkter, er godkendt til Grøn Salon. Grøn Salon er en brancheorganisation, der kæmper for at udfase alle skadelige stoffer i frisørfaget.”

“Vi har prøvet lidt forskellige produkter, da jeg selv døjer med en masse allergier og astma. Derfor har vi skiftet en del ud i vores produkter. Vi vil helst have produkter fra skandinavien og allerhelst fra Danmark,” og Godkendt til grønsalon, sådan lyder det fra den 45-årige indehaver.

Fra Stilling til Skanderborg
Det stod ikke altid i kortene, at Hanna Lylloff skulle være selvstændig. Flere uafhængige begivenheder resulterede i, at hun fik muligheden for at starte sin egen salon.

Meget har ændret sig, siden Hanna for 16 år siden blev indehaver af Frisør Image. Efter 9 år i Stilling flyttede salonen til Højvangen i nye lokaler, og i den forbindelse opstod nye udfordringer, der skulle håndteres.

“Frisør Image har været i Højvangen i snart 7 år. Inden vi flyttede til Højvangen, lå salonen i Stilling på Lynghøjvej. Vores lejemål blev sagt op, da den bygning, vores salon lå i, skulle rives ned. Det gav en masse frustrerende måneder og arbejde med at finde et nyt lokale.”

“Vi fandt endelig et passende lokale, som havde en stand og pris, vi kunne acceptere. Jeg var dog noget nervøs over, at skulle flytte til en ny by,” erkender Hanna.

En kærlig hånd
Der blev lagt en del arbejde i salonens lokaler, før dørene kunne slå op på den nye adresse. Med hjælp fra familien blev salonen klar, og der har Frisør Image holdt til lige siden.

“Pigerne tænkte, at jeg var bindegal, da de så lokalerne. Det var også et kæmpe arbejde, men med hjælp fra en masse dejlige mennesker, specielt min far og mand, lykkedes det os at komme i mål.
Jeg har fået denne her dejlige salon, med 3 skønne frisører, en elev og to rengøringspiger.”

Frisørteamet
Hanna sætter meget pris på hendes kollegaer, og nyder hverdagen sammen med dem.

“Jeg er så heldig at have nogle virkelig dygtige og skønne kollegaer. Tænk sig, at jeg har været så heldig at have min trofaste kollega, Kathrine, igennem 11 år, Hun skal desværre stoppe nu, da hun har fundet en skøn mand, der bor i Svendborg, der har de købt hus og venter sig en lille pige. Så alt er jo godt, men savnet bliver stort her.”

Heldigvis har Hanna fået ansat en ny, ung frisør, Lykke, som er klar til at tage over, og på den måde bliver hendes team komplet.

“Lykke er nyudlært frisør, udlært hos Helle fra Hårstudiet i Hovedgård. Hun er en sød, lyttende og dygtig, og nu skal hun så have skaffet sig en masse ny erfaring, ligesom vi andre også har gjort igennem mange år. Hun er glad for at lære nyt og har allerede været på flere kurser.”

“Så har jeg også Mette ansat om lørdagen. Mette startede hos mig, for små 4 år siden, Vi har kendte hinanden igennem mange år, en dag snakkede vi om, at vi bare havde det så travlt i salonen, og jeg havde svært ved at følge med. Hun tilbød at komme om lørdagen, og har været der lige siden.”

“Udover tre frisører, og mig selv, har vi også vores dygtige elev Emma. Emma hun er ca. halv vejs i sin uddandelse, og hun kaster sig ud i alle udfordringerne, med en stor perfektionisme, hun er allerede blevet specialist i næsten alt inden for farve. Hun er specielt dygtig til at lave reflekser, og langt hår.”

Til sidst finder du også salonens to rengøringspiger, Anna og Ella, som hele Image er glade for.

“Uden dem ville vores dag ikke hænge så godt sammen som den gør. Tak for dem,” siger Hanna.

"Vi er helt nede på jorden"
Hanna Lylloff fremhæver de værdier, som er vigtige for Frisør Image:

“Vi tager ofte på kursus, og elsker at følge med på de sociale medier. Nogle af de bedste komplimenter vi har fået, er, at vi er helt nede på jorden, og at man kan komme, som man er.”

“Vores kunder hygger sig hos os, og de føler sig godt tilpas her. De siger, vi er gode til at lytte og komme med forslag. Selv elsker vi at lave lækre farver, og vi er specielt gode til at lave flotte naturlige farver og reflekser, som er oppe i tiden. Vi elsker at style håret og komme med vejledning om styling og pleje derhjemme,” fortæller Hanna Lylloff slutteligt.

Du finder meget mere om Frisør Image på deres Facebookside. Salonen har adresse på Højvangens Torv 10 i Skanderborg.

Dette indhold er annoncørbetalt og er produceret i samarbejde med en annoncør.
Kilde: Frisør Image v/Hanna Lylloff