Engageret pædagog søges til specialtilbud for unge med autisme på Niels Ebbesen Skolen i Skanderborg

dato

Vil du være med til at skabe et ungdomsliv med fællesskab, udvikling og muligheder for unge med autisme?
Forestil dig et arbejde, hvor du hver dag er med til at gøre en reel forskel. Hvor høj specialpædagogisk faglighed går hånd i hånd med humor, nysgerrighed og et stærkt kollegialt fællesskab. Det er hverdagen hos os.

Vi søger en engageret pædagog, som har lyst til at blive en del af vores specialtilbud for børn og unge med autisme. Vores elever har ofte også diagnoser som ADHD, angst eller OCD, og vi arbejder hver dag for at skabe trygge, overskuelige og udviklende lærings- og fritidsmiljøer, hvor alle oplever at høre til. I stillingen skal du være med i undervisningen i udskolingen, og have timer i vores SFO nogle dage.

En hverdag med mening

  • Som pædagog på Niels Ebbesen skolen bliver du en vigtig del af elevernes dag.
  • I skoletiden samarbejder du tæt med klasseteamet om at understøtte elevernes trivsel, deltagelse og udvikling i undervisningen.
  • Når skoledagen slutter, bliver du en del af vores fritidstilbud, hvor du sammen med kolleger skaber spændende, autismevenlige aktiviteter og fællesskaber, der giver de unge mod på livet og lyst til at være sammen med andre.
  • Du får mulighed for at opbygge stærke relationer til eleverne og følge deres udvikling over tid.

Hos os bliver du aldrig alene
  • Du bliver en del af et engageret team på omkring 50 medarbejdere, som hjælper hinanden og deler viden.
  • Flere kolleger har gennemført – eller er i gang med – Autismepilotuddannelsen, som danner fundamentet for vores fælles pædagogiske tilgang.
  • Derudover har vi to pædagogiske konsulenter, som løbende tilbyder sparring, coaching og faglig udvikling omkring specialpædagogik og læringsmiljøer.
  • Vi tror på, at de bedste løsninger skabes sammen.

Vi forestiller os, at du
  • er uddannet pædagog
  • gerne har erfaring med autisme eller specialområdet – men vigtigst er din nysgerrighed og lyst til at lære
  • ser potentialer frem for begrænsninger
  • tror på, at alle børn gør det bedste, de kan, i den kontekst de befinder sig i
  • arbejder anerkendende, struktureret og relationsskabende
  • har mod til at være undersøgende, reflekterende og ærlig
  • trives i et tæt samarbejde med kolleger, familier og øvrige fagpersoner
  • bidrager med ro, overskud og gerne et godt grin i en travl hverdag.

Derfor skal du vælge os
Hos os får du meget mere end et job. Du bliver en del af en arbejdsplads med:
  • høj specialpædagogisk faglighed
  • stærkt kollegialt sammenhold
  • systematisk kompetenceudvikling
  • mulighed for specialisering inden for autismeområdet
  • engagerede og hjælpsomme kolleger
  • tværfagligt samarbejde med høj kvalitet
  • moderne, nyrenoverede og autismevenlige rammer
  • et stærkt kommunalt netværk omkring specialområdet
  • elever, som hver eneste dag minder os om, hvorfor vores arbejde giver mening.

Om Niels Ebbesen Skolen
På Niels Ebbesen Skolen arbejder vi ud fra visionen om, at alle børn og unge skal bevare deres nysgerrighed, læringsglæde og tro på egne muligheder.
Vi ønsker at skabe et skoleliv, hvor elever oplever sig som værdifulde deltagere i stærke fællesskaber og udvikler kompetencer til et godt ungdoms- og voksenliv.

Skolen rummer 13 specialklasser for elever med autisme og er samtidig en levende del af Campus Skanderborg med kort afstand til ungdomsuddannelser, idrætsfaciliteter, svømmehal og naturskønne omgivelser.

Skolens pædagogiske vision er at være skole, hvor det spændte barns nysgerrighed og læringsglæde bevares. Vi stræber efter at alle børn og unge oplever sig som en del af et bredt og mangfoldigt fællesskab, hvor de bidrager og føler sig værdsat, og eleverne træder ud af skolen med evner og lyst til at udfolde sig i sit kommende ungdoms- og voksenliv.

Skolen er placeret i et spændende geografisk miljø forbundet af stisystemer med adgang til natur, svømmehal og idrætsfaciliteter samt er en del af Campus Skanderborg med kort afstand til 10. klasse, Skanderborg Gymnasium, HF, Handelsskole og HTX-uddannelserne.

Niels Ebbesen Skolen er det naturlige valg i distriktet og modtager desuden elever fra tre skoler; Ejer Bavnehøj, Voerladegård og Veng til udskolingen.

Praktisk
Tiltrædelse er senest 1. oktober 2026, gerne tidligere.
Ansøgningsfrist: 16. august 2026.
Vi afholder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.
Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst. Ved ansættelse indhentes børne- og straffeattest.

Har du lyst til at høre mere?
Kontakt skoleleder Louise Isaksen Schmidt på telefon 21 39 91 58 eller Louise.Isaksen.Schmidt@skanderborg.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig. Måske er det netop dig, der bliver vores nye kollega.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst, herunder de fastsatte bestemmelser i forhold til lokal løndannelse. Du kan finde oplysninger om lønniveauet i Skanderborg Kommune via dette link: KRL. Her finder du også oplysninger om grundløn og pension. Udover grundlønnen kan lønnen indeholde forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.

I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Skanderborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Udskoling autisme NES, Højvangens Torv, 8660 Skanderborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-08-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/4028d0d0-a7f7-4468-b511-5cf81a4648fe

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler