Ergoterapeut til barselsvikariat i Aktivitet og Træning, Skanderborg

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Aktivitetsteam Skanderborg, søger en ergoterapeut til barselsvikariat fra den 1. marts 2024. Den ugentlige arbejdstid er 35 timer. Du vil være selvtilrettelæggende.

Terapeutgruppen består af 3 ergoterapeuter, 4 fysioterapeuter og 1 sanseterapeut.
Teamet består derudover af aktivitetspersonale og personale i daghjem, klub for borgere med demens og Aktiv med demens. Vi har base på Kildegården i Skanderborg. Du vil som kommende terapeut i teamet også være tilknyttet to andre plejecentre i byen. Vores samarbejdspartnere er mange, bl.a. sygeplejersker, plejepersonale, diætist, hjælpemiddelterapeuter, visitatorer, demenskonsulenter og personale i eget team.

Vi er en arbejdsplads med fokus på Skanderborg Kommunes vision ”Mennesker møder Mennesker” og vores kerneopgave er ”at understøtte borgeren i at mestre sit liv og vi har fokus på borgerens livskvalitet.”

Vi ser på borgerens ressourcer og arbejder ud fra en rehabiliterende tilgang med fokus på at løse opgaven i fællesskab med den aktive borger og dennes pårørende. Du skal, ligesom os, være interesseret i fortsat at udvikle aktivitets- og træningsområdet i Skanderborg Kommune.

Arbejdsopgaver:
Som ergoterapeut i Aktivitet og Træning skal du på hjemmebesøg vurdere borgernes ADL-funktioner, behov for træning efter Servicelovens § 86 stk. 1 + 2, vurdere behov for samt vejlede i brug af hjælpemidler og energiforvaltning, så borgerne fortsat kan være så selvhjulpen som muligt. Dette kan være rengøringsopgaver, støttestrømper, småhjælpemidler til køkken aktiviteter, bad m.m.

Du vil være tilknyttet to plejecentrene, hvor du i samarbejde med fysioterapeut og plejepersonale laver funktionsevnevurderinger på beboerne. Vi understøtter daglig rehabilitering, vurderer træningsbehov, udfører dysfagi screeninger, vejleder i forflytning, daglig vedligeholdende aktiviteter samt brug af hjælpemidler.

Du vil som visiterende terapeut skulle vurdere behov for samt visitere til terapeuters og aktivitetsmedarbejderne indsatser efter servicelovens § 86, som kan være individuelle men primært gruppetilbud

Vi søger en kollega, der:

  • Brænder for sit fag, har masser af gåpåmod, ideer og ambitioner for ergoterapien i Skanderborg Kommune.
  • Har erfaring, lyst og interesse i at arbejde med rehabilitering/genoptræning og vedligeholdende træning af ældre borgere.
  • Gerne har erfaring indenfor demens, dysfagi, visitation og hjælpemidler
  • Er opsøgende, tager ansvar og kan fungere som facilitator/koordinator.
  • Kan gå forrest og tage mødelederrollen på sig i tværfaglige sammenhænge.
  • Vil være medskaber af en kultur med trivsel for borger, pårørende og personale.
  • Kan samarbejde på tværs af faggrænser med fokus på Kommunens 4 kulturforstærkere – vis tillid, skab relationer, del ressourcer og tænk nyt.
  • Har erfaring med dokumentation i borgerjournal efter Fælles Sprog III

Vi tilbyder:
  • God introduktion til arbejdet med mentorordning og on-boarding.
  • Alsidige opgaver med borgere, der sætter stor pris på din indsats.
  • Dygtige og engagerede kollegaer, der vægter høj faglighed, samarbejde og det gode arbejdsmiljø højt.
  • Stor indflydelse på egen arbejdsdag.
  • Et godt, aktivt og tværfagligt arbejdsmiljø i en kommune med ambitioner om at forandre

Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.
Ønsker du yderlige oplysninger om stillingen, så kontakt teamleder Lene Johannessen telefon 23 70 19 44 eller lene.johannesen@skanderborg.dk

Ansøgningsfristen er torsdag den 18. januar 2024.
Samtaler afholdes torsdag den 25. januar 2024.

Vi glæder os til at høre fra dig??

I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Skanderborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aktivitet og Træning, Skanderborg Fælled, 8660 Skanderborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5954005

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet