Ernæringsassistent, Cater eller Kok til Vores Køkken Sølund

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vores køkken Sølund, Sølundvej 3B, 8660 Skanderborg søger en ernæringsassistent, cater eller kok.

Stillingen er et langvarigt vikariat på 37 timer om ugen, da en af vores medarbejdere desværre er sygemeldt.

Tiltrædelse så hurtigt som muligt.

Arbejdspladsbeskrivelse
Vores Køkken består af to produktionskøkkener, hvor Vores køkken Sølund er det ene.

Vi tilbereder de velkendte danske retter efter årstiden og ud fra danske traditioner. Maden er velsmagende hverdagsklassikere og egnsretter med inspiration fra det danske og nordiske køkken.
Vi har en kombination af varmholdt-, kølet- og vakuumpakket produktion.

Vi leverer mad til beboerne på Sølund og kommunens plejecentre, specialcentre og caféer. Vi bespiser dagligt ca. 700 borgere og kollegaer. Vi har desuden en del kursus- og gæstebespisning.

Vi producerer så meget som muligt fra bunden.
Vi har et nyt og meget velfungerende køkken med et veludstyret teknologisk udstyr og maskiner.

Vi er en arbejdsplads, der hele tiden udvikler og sætter kvalitet i højsædet, samtidig med at vi har et stort fokus på dem, som vi tilbereder mad til. Vi har et godt tværfagligt samarbejde for at sikre, at vi serverer den rette kost til den rette borger.

Hvad skal ansøgeren kunne (Vi forventer du kan)
Vi forventer, at du har en uddannelse og erfaring som f.eks. Ernæringsassistent, Kok, Cater eller lignende.

Derudover skal du have følgende kompetencer

  • Lyst til at producere spændende og kreativ mad med et tvist af det nordiske køkken
  • Erfaring inden for storkøkkenproduktion
  • Indgående kendskab til de gode ”gamle” metodikker så du kan være med til at producere mest muligt hjemmelavet
  • Sætter pris på gode råvarer og har lyst til både at klargøre og tilberede dem
  • Praktisk sans og trives med en til tider travl og hård fysisk arbejdsdag
  • Tager initiativ og ansvar for arbejdet i køkkenet og ønsker medbestemmelse på eget arbejde
  • Være glad og have et positivt drive, overskud og lyst til at indgå i et travlt og aktivt team
  • Have lyst og evne til at samarbejde tværfagligt omkring beboerne og deres ernæring

Generelle oplysninger
Du er velkommen til at kontakte Gitte Nygaard på telefon 40 88 71 45 hvis du har spørgsmål til stillingen.

Du kan læse mere om arbejdspladsen på kommunens hjemmeside.

Ansøgningsfrist
27. juni 2023.

Der vil løbende blive afholdt samtaler, så send din ansøgning hurtigst muligt.

I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Skanderborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Skanderborg Kommune, Dyrehaven 10, 8660 Skanderborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 27-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://portal.signatur.dk/ExtJobs/DefaultHosting/JobApplication.aspx?ClientId=1524&ERId=82424

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5848718

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet